Fem besætningsmedlemmer sigtes for drab på skib
Fem mænd er blevet sigtet for drab, efter at politiet torsdag morgen har undersøgt et dødsfald på et skib i Thyborøn.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet fik allerede mandag morgen en melding om, at et besætningsmedlem på kutteren beliggende i Nordsøen var livløs.
Den livløse mand blev fløjet i land med helikopter mandag morgen. Han blev erklæret død ved ankomsten til hospitalet.
- Omstændighederne ved dødsfaldet betød, at politiet betragtede dødsfaldet som mistænkeligt, skriver politiet i pressemeddelelsen.
På grund af vejrforhold har det ikke været muligt at få skib og besætning i havn før onsdag aften.
Siden er besætningen blevet afhørt, og de fem er derefter blevet sigtet for drab.
Opdateres...