Få år gammel færge ligger fortsat stille efter ukendt havari
Det kun få år gamle Thyborøn-Agger færge 'Kanalen' kommer formentligt til at ligge stille i mindst to måneder, inden den igen kan sættes i drift.
Den har vi ingen tidshorisont på lige nu overfartsleder Kim Raabjerg Korshøj
Foreløbigt fremgår det af hjemmesiden, at færgefarten er indstillet til medio februar.
Det er over en måned siden, at færgen den 16. december led et omfattende maskinhavari og derfor gik til kaj i Thyborøn. En generator er ødelagt, og desuden er en aksel på en tilbageværende generator revnet og skal skiftes. Derfor er generatorerne sendt til Finland, hvor de skal repareres.
- Det går godt med at reparere generatorerne, men vi mangler stadig en kobling, der skal laves i Tyskland. Den har vi ingen tidshorisont på lige nu, siger overfartsleder Kim Raabjerg Korshøj til Holstebro-Struer Dagblad.
Havariårsag ukendt
Ingen kan forklare, hvad der har fremprovokeret havariet. Derfor vil den kommende drift blive fulgt med flere, supplerende målinger i et forsøg på at finde en forklaring.
- Desværre ser det på nuværende tidspunkt ud til, at sejladsen tidligst bliver genoptaget medio februar. Der skal også være tid til at installere de nye dele, og myndighederne skal godkende det hele. Derfor ved vi endnu ikke præcist, hvornår vi bliver sejlklar, siger overfartslederen til dagbladet.
Færge har ligget stille siden december