23948sdkhjf

Brintvirksomhed forventer at tabe hundredevis af millioner i 2023

Green Hydrogen Systems har netop udsendt deres ikke-reviderede regnskabstal for 2022, og det ser ikke godt ud.

De henter blot en omsætning på 10 millioner kroner for kundekontrakter, men på driften (EBITDA) lyder det på et tab på 249 millioner kroner.

Da tallene ikke er officielle lader vi dem dog ligge i første omgang og ser i stedet på virksomhedens forventninger til 2023, som de i samme ombæring har offentliggjort i en regnskabsmeddelelse.

Her lyder det, at man forventer en markant vækst på omsætningen, som forventes i lejet 120 til 160 millioner kroner.

Det rykker dog ikke meget ved indtjeningen, hvor Green Hydrogen Systems også i 2023 forventer at tabe stort på driften. Her lyder forventningen på et tab på 210 til 240 millioner kroner.

I meddelelsen lyder det videre, at Green Hydrogen Systems forventer investeringer på 270 til 300 millioner kroner, der blandt andet skal gå til skalering af deres X-series-produktionslinje, -prototypebygning, -testfaciliteter og yderligere udvikling af både X-series- og A-series-anlæggene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078