23948sdkhjf

Overrevet forlængerledning årsag til voldsom skibsbrand

Det blev en dyr fornøjelse, da mandskabet på 'Almirante Storli' glemte en forlængerledning ved afsejling fra havn

En overrevet forlængerledning var ifølge den svenske havarikommission den sandsynlige årsag til, at der den 4. december 2021 opstod en voldsom brand ombord på det 177 meter lange fragtskib 'Almirante Storli'. Det fremgår af havarirapporten, der netop er offentliggjort.

Forlængerledningen var brugt til at sikre ekstra lys ved noget arbejdet på dækket, men da skibet sejlede fra havnen i Orrskär i Söderhamn havde mandskabet glemt alt om forlængerledningen, der blev revet over, mens den stadig var tilsluttet strømkilden. Det medførte en lysbue i kablet, der udviklede så høj varme, at det kunne antænde ild i den store last af tømmer. 

Video: Bulk Carrier stadig i flammer i den svenske skærgård

Branden viste sig umulig at slukke til søs, så det brændende skib måtte bugseres til kaj, så noget af lasten af tømmer kunne fjernes og gøre det lettere for slukningsmandskabet at komme til ilden. Først den 11. december kunne brandfolkene slukke ilden på skibet.

I forbindelse med slukningsarbejdet var flere slukningsfartøjer involveret også et par stykker fra Svitzer.

‘Almirante Storni’ var lastet med tømmer og på vej fra Orrskär i Söderhamn kommune til Alexandria Egypten. Det 4. december 2021, da skibet lå for anker ved Vinga uden for Gøteborg, begyndte tømmeret på dækket for at brænde, og branden udviklede sig hurtigt meget voldsomt

Ifølge undersøgelsen bidrog den måde som lasten var placeret på også til , at ilden hurtigt kunne stige i intensitet og brede sig i trælasten.

Ifølge havarikommissionens rapport er der flere ting, man kan lære af branden på 'Almirante Storni' og den kommer også med en række anbefalinger, der blandt andet går på at få klare retningslinjer og muligheder for at nødstedte skibe kan bringes til kaj, samt bedre lokale beredskabsplaner for håndtering af nødstedte skibe.

Link til rapporten her:

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078