23948sdkhjf

Ny nationalbankdirektør startede som skibskok hos A.P. Møller

Det er en mand med saltvand i blodet og kogevand på hænderne, der til februar skal bestride den prestigefyldte post som direktør for hele Danmarks pengetank. 

Tidligere topembedsmand Christian Kettel Thomsen er udnævnt som ny direktør for Danmarks centralbank, Nationalbanken, meddeler Erhvervsministeriet. Han tiltræder stillingen 1. februar, hvor han afløser Lars Rohde.

I cirka 30 år var Christian Kettel Thomsen en del af embedsværket, og inden da var han i en årrække i søfarten.

Allerede som 17-årig stak Christian Kettel Thomsen 1976 til søs som skibsdreng for at blive kok. 

Han fik hyre som skibskok hos Rederiet A.P. Møller og sidenhen hovmester. Ifølge hans CV arbejdede han i 1980-81  som skibskok på de lyseblå skibe og senede i to omgange (1981-82 og 1984-85) som hovmester.

Her er Christian Kettel Thomsens CV:

Alder: 63 år (Født 23. august 1959).

Fødested: Køge.

Uddannelse:

1991: Cand.polit., Københavns Universitet.

Karriere:

2023-: Direktør i Nationalbanken.

2020-2023: Vicedirektør, Den Europæiske Investeringsbank (IEB).

2010-2020: Departementschef i Statsministeriet.

2005-2010: Departementschef i Finansministeriet.

2002-2005: Departementsråd, Statsministeriet.

1997-2002: Afdelingschef, Finansministeriet.

1995-1997: Kontorchef, Finansministeriet.

1994-1995: Ministersekretær, Finansministeriet.

1993-1994: Fuldmægtig, Ministeriet for Erhvervspolitisk Samordning.

1991-1993: Fuldmægtig, Finansministeriet.

1981-1982/1984-1985: Hovmester, Rederiet A.P. Møller.

1980-1981: Skibskok, Rederiet A.P. Møller.

Kilder: Erhvervsministeriet, Altinget, Den Europæiske Investeringsbank og Ritzau.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141