23948sdkhjf

56 nye maskinmestre blev fejret

56 nye maskinmestre er nu klar til at blive sendt ud i ”den virkelige verden”. Her er hårdt brug for deres kompetencer, og hovedparten af dimittenderne har allerede landet deres første job

Der var rekordmange pårørende, repræsentanter fra erhvervslivet, undervisere, der onsdag kunne ønske de nye maskinmester-dimittender tillykke og give gode råd med på vejen. 

- Bliv ved med at lære nyt, så får I et tilfredsstillende og inspirerende arbejdsliv. Se verden, udnyt at I har fået en uddannelse, som I kan bruge internationalt. Men husk at komme hjem til Nordjylland igen, vi har hårdt brug for jer og har masser af spændende jobs at tilbyde, lød rådet fra Pia Ankerstjerne, adm. direktør på Martec, ifølge en pressemeddelelse.

Martec

  • Martec er et maritimt og polyteknisk uddannelsescenter som udbyder alle de maritime uddannelser i Danmark.
  • Uddannelserne spænder fra grunduddannelser til videregående polytekniske og nautiske uddannelser. Institutionen udbyder den grundlæggende maritime uddannelse som skibsassistent, maritim student (HF-søfart), skibsmaskinist, sætte-, kyst- eller fiskerskipper og skibsfører samt professionsuddannelserne som skibsfører og maskinmester. 
  • Martec administrerer Skoleskibet 'Danmark' og driver tillige en omfattende kursusvirksomhed med fokus på certifikatgivende kurser inden for det maritime, offshore og vindenergiområdet. 

Kilde: Martec

Talerrækken bestod udover Pia Ankerstjerne af en række branchepersonligheder. 

Anne Panknin, Uddannelseschef Danske Rederier, udtrykte i sin tale håb om, at nogle af maskinmestrene ville vælge en karriere til vands, selv om hun godt ved, at maskinmestrene som generalister har super mange områder at vælge imellem.

Kaare Nielsen fra Maskinmesterforeningen fortalte om de mange ledige jobs, som dimittenderne kan søge. I alt vurderes der, at der er 3.500 åbne stillinger til maskinmestre, men at kun 4 pct. har jobtitlen ”Maskinmester”. 

Toke Korup Andersen er selv tidligere studerende på Martec og ved ifølge meddelelsen om nogen, hvad uddannelsen kræver og hvordan det er at skifte studielivet ud med arbejdslivet og det lederjob, som han har i dag hos Alfa Laval.

Baseret på sine egne oplevelser havde Toke disse råd til de nydimitterede maskinmestre:

- Du skal tro på dig selv og turde sige din mening ude i arbejdslivet. Du har forudsætningerne for at blive hørt. Opsøg ny viden og vær åbne over for forandringer og andres viden og holdninger.

Toke fortalte også, hvordan han dagligt trækker på det, han har lært på Martec, som udover det rent faglige er evnen til at tilegne sig ny viden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094