Thyborøn kanal får en meter mere i dybden
Thyborøn havn satser på større skibe og uddyber kanalen med en meter mere til 11 meter i vanddybde
Tilbage i 2020 besluttede Thyborøn Havn at uddybe havnekanalen til ti meter, men det er allerede for lidt, for havnen har nu fået tilladelse til at få uddybet havnekanalen til 11 meter. Det skriver Lemvig Folkeblad.
10 meters dybde skal bringe Thyborøn Havn i ny liga
Uddybningen sker for at større skibe kan anløbe havnen, men det har vist sig, at vanddybden på de ti meter ikke er tilstrækkeligt, skriver lokalavisen.
- Det er ikke dybt nok til de store installationsfartøjer, der skal anvendes på Nordsøen fremover, siger Jesper Holt Jensen til Lemvig Folkeblad.
Arbejdet med uddybningen er allerede i gang og forventes afsluttet ved månedens udgang.