Belgien planlægger at komme først med verdens første energiø
Af Belgien planlægger at komme først med verdens første energiø allerede midt i 2026.
Landets statslige Transmissions System Operatør (TSO), Elia Group, vil bygge, hvad den selv kalder "verdens første kunstige energiø" med 3,5 GW vindkapacitet og gøre øen til knudepunkt for strømforbindelser til Storbritannien og Danmark.
'Prinsesse Elisabeth-øen' i Nordsøen opføres knap 45 km ud for Belgiens blot 67 km. lange Nordsøkyst. Øen bliver bindeled mellem en 3,5 GW havvindmøllepark, der bliver Belgiens anden havvindzone, og det landbaserede højspændingsnet.
Byggeriet starter i 2024
Byggeriet skal efter planen starte i 2024 med nedsænkning af betonsænkekasser fyldt med sand, og være afsluttet midt i 2026. Siden følger opførelsen af øens elektriske infrastruktur, en havn og helikopterplads til vedligeholdelsesmandskabet.
Planerne for en energiø er blevet til som led i Covid-19 genopretningsplanen for Europa, fortalte den belgiske energiminister Tinne Van der Straeten, da Elia præsenterede øplanerne tidligere i år.
- Takket være den allerførste energiø, nye sammenkoblinger, tre nye vindmølleparker i Nordsøen og fornyelsen af den første havvindzone, omdanner vi Nordsøen til ét stort grønt kraftværk, sagde energiministeren ved lejligheden.
Vil firdoble vindproduktionen offshore
Inden 2040 ønsker Belgien at firdoble sin havvindkapacitet fra de nuværende 2,3 GW - det samme som Danmarks nuværende offshore vindkapacitet. Men herhjemme er ambitionerne for offshore vind højere, nemlig en femdobling af elproduktionen fra havvind inden 2030. Her vil Energiø Bornholm bidrage med 3 GW, mens de yderligere 3 GW offshorevind fra Energiøen i Nordsøen, der først står færdig i 2033, ikke tæller med.
Ligesom herhjemme er Belgiens mål med energiøer til havs at producere langt mere og billigere strøm, styrke innovationen og energiuafhængigheden af kul, olie og gas samt reducere landets CO2-udledning.
Nordsøens enorme vindpotentiale
Nordsøen har potentiale til at blive en af Europas største vedvarende energikilder alene på vindenergi.
Potentialet for vindenergi vurderes til at være over 200 GW - eller dobbelt så meget energi, som alle Europas kulkraftværker tilsammen kan producere og nok til 200 mio. europæiske husstandes strømforbrug.
For hver gigawatt havvind opført i Danmark, nedbringes den årlige CO2-udledning med ca. 1,9 mio. tons (IEA, 2019).
Udbygningen af vedvarende energi på tværs af landene er også afgørende for, at Danmark og EU når målet om en halvering af udledningen af drivhusgasser inden 2030 og klimaneutralitet senest i 2050.
