23948sdkhjf

Søfart har fået et nyt søstermedie: EnergyIslandNews

EnergyIslandNews er det seneste skud på stammen af nye medier hos Nordiske Medier, der blandt andet udgiver Søfart. Det nye medie sætter skarpt fokus på de to danske energiøer i hhv. Nordsøen og ved Bornholm

Dette er en artikel fra vores nye søstermedie, EnergyIslandNews, der skriver om de danske energiøer. Hvis du er interesseret i nyheder om dette kæmpeprojekt, så tryk her for at modtage nyhedsbrevet i din indbakke.

"En mission til Mars for det danske energisystem". Sådan er Energiø Bornholm og Energiø Nordsøen blevet beskrevet. Og det er da også både økonomisk og teknologisk et projekt helt uden sidestykke i Danmark.

Det foreløbige anlægsbudget er på svimlende 210 mia. kroner svarende til ca. fire Femernbælt-forbindelser og fem Storebæltsbroer. Derfor lå det også helt naturligt i kortene, at vi på Nordiske Medier skulle udgive et helt nyt medie, der udelukkende fokuserede på dette kæmpeprojekt.

- Vi er Nordens største B2B-mediehus med en lang række branchemedier såsom Licitationen, Søfart og Energy Supply i vores portefølje. Derfor har vi i forvejen kompetencer og viden om de brancher, som skal være med til at bygge og udvikle energiøerne, siger Søren Dietrichsen, der er ansvarshavende chefredaktør på Nordiske Medier.

Energisk og idérig

På EnergyIslandNews.dk bringer vi de vigtigste nyheder, skriver om udbud og udfordringer samt holder dig opdateret på alt om den økonomiske og teknologiske udvikling på Energiøerne. Til at gøre det så godt som muligt har vi ansat journalist Mette Volander. Hun er en idérig og skarpt skrivende erhvervsjournalist med erfaring fra blandt andre Jyllands-Posten, Finans, Politiken og Børsen.

- Jeg er fuldstændig enig i, at opførslen af energiøerne er som en mission til Mars. Jeg glæder mig meget til at følge den mission så tæt som muligt, siger Mette Volander.

EnergyIslandNews er et abonnementsmedie og målgruppen er beslutningstagere i bygge- og anlægsbranchen samt investorer. Vi skriver også om og til den danske energi- og forsyningssektor samt aktører der opererer inden for søfart, logistik, transport og havne. Desuden vil EnergyIslandNews også være relevant for producenter af materialer, fagfolk på landets universiteter, udviklere samt lokale virksomheder og politikere, der har interesse i udviklingen af Energiøerne.

Fakta om EnergyIslandNews

  • Alle ugens hverdage bliver der udsendt et nyhedsbrev. Man kan skrive sig op til nyhedsbrevet her.
  • EnergyIslandNews.dk opdateres løbende med de væsentligste og bedste historier om de to energiøer.
  • Hvis man har en god idé til, hvad vi bør skrive om, kan man tippe redaktionen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094