23948sdkhjf

Trofast kunde lægger endnu en storordre hos Carsoe

Fornyelsen af Royal Greenlands fiskeflåde har været en løbende proces i de seneste år, og nu er den femte nybyggede trawler en realitet.

Som på de første fire, bliver ’Akamalik’ også udstyret med en komplet fabrik fra aalborgensiske Carsoe.

Fabriksdækket indeholder et komplet procesanlæg til rejer med høj grad af automatisering. Det sker blandt andet via robotteknologi og automatisk nedfrysning af den forarbejdede fangst.

Baseret på solid erfaring fra de fire seneste trawlere, og særligt fra rejetrawleren ’Nataarnaq’, som blev leveret i 2021, og siden har sat adskillige fangstrekorder, bliver Carsoe-fabrikken på Royal Greenlands femte båd også designet med fokus på høj kapacitet. Som noget nyt får fabrikken et innovativt palleteringssystem med tre integrerede palleteringsrobotter.

Robotpalletering ombord

På et kompakt fabriksdæk er det afgørende, at alle kubikmeter udnyttes optimalt, og selvfølgelig at fabrikken er driftssikker og effektiv. Ved hjælp af hele tre palleteringsrobotter kan denne sidste del af fabrikken tilpasses til produkttype og produktionsflow og dermed sikre en effektiv proces.

De tre robotter overlapper hinandens rækkevidde, og dette design sikrer, at produktionen kan køre uden stop, hvis en af robotterne skulle være ude af drift. Samtidig er det også muligt at omgå en eller flere robotter og sende de færdige produkter direkte til lastrummet, hvis der ikke er behov for yderligere sortering.

Palletering af produkter og transporten til lasten sker i et kontinuerligt flow på mindst mulig plads, med en elevator integreret direkte i palleteringsmaskinen.

Tilsammen skaber denne unikke og adaptive håndtering en meget fleksibel fabriksløsning.

En driftssikker og gennemtestet rejefabrik

Hvor håndtering og palleteringsdelen på denne fabrik har nye features, er den øvrige rejefabrik baseret på Carsoes utallige procesløsninger til rejer. Den nye fabrik er næsten identisk med fabrikken på ’Nataarnaq’ og inkluderer automatisk bifangstseparator, sortermaskiner og kogelinje samt fire IQF-tunnelfrysere, hver med en kapacitet på 25 tons per dag.

Fabrikken er også designet med en separat linje til Japan-rejer med et automatiseret flow, herunder en automatisk horisontal pladefryser og masterpack-linje.

Skibet skal leveres i første kvartal af 2025 og skal fiske i farvandet omkring Grønland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078