23948sdkhjf

Afdød Mærsk-mand bag fond for unge shippingfolk

En fond, der er rettet mod unge under 35 år i shippingbranchen, har åbent for ansøgninger. 

Jørn Steen Nielsens Fond er blev stiftet i 2018 er den tidligere topchef for Maersk Broker Jørn Steen Nielsen, som døde i 2020 uden af have livsarvinger.

Fondens formål er "almennyttige og uddeling skal ske til dygtiggørelse af unge forretningsfolk inden for handel, transport og industri, herunder til uddannelse og studierejser og -ophold i ind- og udland."

Der kan søges op til 100.000 kr, og næste frist for at søge er 1. maj, fremgår det af fondens hjemmeside

Jørn Steen Nielsen blev, som det fremgår på fondens hjemmeside, født i Aarhus i 1953. Han flyttede i 1971 til København for at påbegynde en uddannelse indenfor shipping i Rederiet A. P. Møller.

En af Hr. Møllers betroede medarbejdere

Han var gennem mange år en af skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møllers mest betroede medarbejdere. Jørn Steen Nielsens karrieres toppunkt var som adm. direktør i det familieejede selskab Maersk Broker. 

Jørn Steen Nielsen efterlod sig ikke nogen livsarvinger, og efter de mange år i Maersk Broker havde han opsparet en betydelig personlig formue.

Det var Jørn Steen Nielsens ønske, oplyser hjemmesiden, at en del af hans formue ved hans død skulle arves af en fond, som i hans navn skal uddele legater til dygtiggørelse af unge forretningsfolk indenfor handel, transport og industri, herunder uddannelse og studierejser og -ophold i ind- og udland.

 

Uddelingspolitik for Jørn Steen Nielsens Fond

Ved uddeling af midler vægtes primært følgende kriterier:

  • Ansøger må højst være fyldt 35 år, og skal være tilknyttet eller ansat i en virksomhed indenfor international handel, transport, eller industri eller have påbegyndt en uddannelse med henblik på beskæftigelse indenfor de nævnte brancher.
  • Ansøger er båret af et stærkt personligt engagement.
  • Ansøgninger vurderes ud fra indhold, hensigt, personlig målsætning, kompetencer og ansøgers samlede økonomi.
  • Midler fra fonden ydes som tilskud eller fuld betaling, og der kan ydes forskud.
  • Der kan tildeles legatportioner på op til 100.000 kr.  per ansøgning.

https://www.joernsteennielsensfond.dk/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08