Skal danske havne betale skat?
Dette debatindlæg er forfattet af Niels Tolstrup på vegne af den maritime tænketank Fair Maritim.
Som det har fremgået i diverse medier, er der i rederidelen af det Blå Danmark en stor modvilje mod at betale ret meget i selskabsskat. Dette udfolder sig også i nogle af de større danske havne.
Da Havneloven blev vedtaget i 2012 var et af formålene at danske havne skulle have større friheder, men de private operatører i havnene skulle beskyttes ved at de kommunalt ejede A/S-havne bl.a. skulle optage lån på kommercielle vilkår og betale skat af ”ikke-kerne aktiviteter”. Dvs. der skulle være lige konkurrencebetingelser for de kommunalt ejede A/S-havne og de private aktører på havnene.
hvis A/S-havnene nu alligevel ikke skal/vil betale skat, bliver de jo specielt attraktive for kommuner, der måtte ønske at lave skattefri aktiviteter som f.eks. industriparker, som i Odense Havns tilfælde
Marginale
Men det ser ud til at flere A/S-havne ikke har denne forståelse af havneloven. Og selskabsskatteloven bærer præg af ikke at være afstemt med Havneloven, hvilket måske reelt har sat den påtænkte lige konkurrence ud af spil. I hvert fald gav Skatterådet i 2018 Rønne Havn A/S ret i, at de ikke skulle betale skat af deres ikke-kerneaktiviteter, fordi de var ”marginale”.
Dette var helt modsat, hvad Skattestyrelsen tidligere var kommet frem til. Så Skatterådet mente åbenbart, at det var OK ikke at overholde loven - bare man ikke gjorde det for groft. Det er vist ret nyt, at der ifm. skat findes en bagatelgrænse som her blev defineret til 3,3% af nettoomsætningen.
Dette følger en tidligere kendelse ifm. Fredericia Havn (ADP A/S). Men det er svært at finde hjemmel til dette tal i lovene, så det må siges at være nogle meget pragmatiske afgørelser.
Samme opgaver
Disse afgørelser har åbenbart inspireret Danmarks 4. største havn, Odense Havn A/S. Her mener havnen iflg. deres egne årsrapporter, at de ikke skal betale skat af deres ikke-kerne aktiviteter som f.eks. godshåndtering, terminaldrift og logistik.
Dette selvom disse aktiviteter udgør omkring 30% af havnens totale omsætning, og på trods af at der er private aktører som kan udføre samme opgaver. Men de private skal betale almindelig selskabsskat på 22%, og kan derfor fra starten ikke konkurrere på lige vilkår.
En anden dansk A/S-havn, Aalborg Havn A/S, kan på mange måder sammenlignes med Odense Havn. Begge har bl.a. store ikke-kerne aktiviteter og meget store landområder, der ikke er direkte havnerelaterede. Men i Aalborg fortolker havnen åbenbart loven anderledes end havnene i Odense, Rønne og Fredericia. For Aalborg Havn A/S betaler skat – i 2021 ca. 9 mio. kr.
Hvad er en havn?
Umiddelbart lyder dette jo som et skørt spørgsmål. Men der kan meget snart blive behov for en juridisk definition. Havneloven blev jo strikket sammen så de danske havne kunne få større friheder mens de private operatører i havnene skulle beskyttes, som nævnt ovenfor.
Men hvis A/S-havnene nu alligevel ikke skal/vil betale skat, bliver de jo specielt attraktive for kommuner, der måtte ønske at lave skattefri aktiviteter som f.eks. industriparker, som i Odense Havns tilfælde. Hermed kan man jo få en stor skattemæssig fordel over for f.eks. private udlejere af pakhuse, pakhusoperatører og distributører etc. og de havne, der betaler skat.
Her kommer definitionen af en havn ind i billedet. Vi ser de seneste år at selve kerneaktiviteten i flere havne falder og afløses af ikke-kerne aktiviteter. Dette har så en effekt ifm. skat og ifm. konkurrencen med skattebetalende private operatører. Så spørgsmålet kommer snart – hvad er en havn? Skal f.eks. en minimumprocentdel af omsætningen komme fra havne-kerneaktiviteter eller skal kommunen bare eje 100 meter kaj med 2 meters vanddybde - eller kunne Vorbasse Krigshavn sågar kvalificere sig?
Dette får betydning for konkurrencen mellem kommunale A/S-havne og private operatører - noget, de fleste ellers troede, var sat på plads i 2012 med Havneloven.
