Danmark nedlægger kontrollen med skibenes forurening til søs
Tusindvis af skibe på de maritime motorveje omkring Danmark vil ikke længere få deres udstødningsrøg kontrolleret fra luften.
Ved årsskiftet udløber den aftale, der siden 2019 har sikret en løbende kontrol med overskridelser af grænseværdierne for svovlpartikler i skibenes udstødningsgasser.
Og aftalen er ikke blevet fornyet. Det oplyser Miljøstyrelsen til brancheavisen Søfart. Her understreger man dog, at aftalen selvsagt fortsat kan nå at blive fornyet hvis den kommende regering - og et flertal i den kommende folketingssamling - måtte beslutte det.
Løber tør for penge
Dermed vil der i givet fald ikke længere være afsat finansiering til at holde den helikopter, der hvert år siden 2017 har foretaget mere end 600 stikprøver af udstødningsrøgen fra skibene, i luften. Udfasningen sker på et tidspunkt, hvor målingerne i 2022 har indikeret et stigende antal overskridelser af grænseværdierne.
Ordningen med helikopterbaseret monitorering af skibenes emissioner til søs var i mange år suppleret af en såkaldt 'sniffer', der fra sin placering på undersiden af Storebæltsbroen frem til 2020 holdt øje med svovlforureningen fra de skibe, der passerede under broen. Snifferen er nu pillet ned, og der er ingen planer om at genoptage svovlovervågningen fra Storebæltsbroen.
- Der blev vedtaget en såkaldt klima- og luftpakke i Folketinget i 2018, som med virkning fra 2019 sikrede finansiering til at overvåge svovludledningen fra skibstrafikken i perioden 2019 til 2022. Da programmet ikke er blevet forlænget, udløber dermed en del af de igangværende aktiviteter fra årsskiftet, lyder det fra Miljøstyrelsen.
Hverken den helikopterbaserede monitorering eller snifferen under Storebæltsbroen har dog været lovpligtige tiltag, men ekstra tiltag på baggrund af et ønske fra brancheorganisationer, politikere og miljøorganisationer, der følger forureningen fra skibsfarten omkring Danmark.
Skibsfarten bidrager til luftforureningen, så det virker vanvittigt at slække på overvågningen Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
Miljøstyrelsen understreger dog, at selv om overvågningen af de faktiske emissioner fra skibene omkring Danmark ophører, så vil der fortsat blive foretaget et antal olieprøver af brændstoffet fra skibe i danske havne. Søfartsstyrelsen udtager hvert år ca. 150 olieprøver fra skibe i danske havne. Disse olieprøver analyseres for at sikre, at brændstoffet lever op til miljøkravene for svovlindhold. Til gengæld vil det være slut med at kontrollere de mange skibe, som ikke går i havn i Danmark, men alene bevæger sig tæt langs kysterne i transit mellem Østersøen og Nordsøen.
Vanvittigt
Hos Miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling forholder man sig helt uforstående overfor den manglende fornyelse af kontrolordningen.
Det skyldes, at prisen på bunkerolie i løbet af det seneste år har udviklet sig på en måde, hvor det er blevet meget mere attraktivt for rederierne at købe det billige, men stærkt svovlholdige, brændstof og herefter se stort på miljøkravene.
En opgørelse, som Søfart har foretaget, afdækker således et rekordhøjt prisspænd i 2022 mellem gammeldags bunkerolie og de mere miljøvenlige lavsvovlsolier.
Med andre ord: Gevinsten ved at snyde er enormt stor lige nu.
- Det er en katastrofe, at krumtappen i hele den danske overvågning af skibenes forurening til søs droppes, lyder det fra Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver og ekspert i luftforurening hos Rådet for Grøn Omstilling.
Han fortsætter:
- Rederiernes incitament til at snyde er særlig stort lige nu, da de mest forurenende ulovlige brændstoffer er meget billigere end de lovlige. Rederierne kan spare rigtig mange penge på at snyde og anvende de mest forurenende brændstoffer til skade for miljøet og folkesundheden.
Danske Rederier: Ærgerligt
Hos brancheorganisationen Danske Rederier har man i årevis presset på for, at de internationale krav om brug af nye og svovlfattigere brændstoffer skulle følges af striks håndhævelse. Håndhævelsen skulle sikre, at uærlige rederier ikke skal kunne score en konkurrencefordel på at ignorere reglerne og sejle videre med den svovlholdige og billigere bunkerolie.
- Vi er ærgerlige over, at man fra myndigheders og politisk side tilsyneladende ikke længere prioriterer at sikre kontrol af skibenes udledninger i danske farvande, siger Maria Skipper Schwenn, direktør for klima, miljø og sikkerhed hos Danske Rederier.
Hun henviser netop til hensynet til alle de rederier, der overholder reglerne, og dermed risikerer at blive dårligere stillet rent konkurrencemæssigt.
- Det er markant dyrere at sejle på lavsvovlsolie end normalt brændstof, og derfor er kontrol og bøder af en størrelse, der virkelig kan mærkes, afgørende. Målinger viser nemlig, at der finder overtrædelser sted – endda i den grove ende, siger Maria Skipper Schwenn.
Svovlkrav til skibsfarten
Siden 1. januar 2015 har skibe, som sejler i Nordsøen, Østersøen eller i farvandene omkring Nordamerika, skullet bruge brændstof, som max. indeholder 0,1 procent svovl - med mindre skibet anvender ren teknologi, som fx en ’scrubber’ eller flydende naturgas (LNG). Det er et reduktionskrav på 90 procent i forhold til de tidligere regler.
2016 vedtog medlemslandene i FN’s søfartsorganisation IMO, at også verdens øvrige farvande skal omfattes af skærpede svovlkrav. IMO besluttede, at skibes brændstof fra 2020 højst må indeholde 0,5 procent svovl mod 3,5 procent i dag, med mindre skibet anvender ren teknologi.
en sniffer opfanger, at et skib udleder for meget svovl, får Miljøstyrelsen besked om det og kan - hvis skibet er på vej til en dansk havn - bede Søfartsstyrelsen gå om bord og tage en olieprøve fra skibets brændstof. Olieprøven kan bevise, om svovlindholdet er forhøjet. Hvis skibet er på vej til en udenlandsk havn, sender Miljøstyrelsen et varsel til rette myndighed om, at der kan være grund til at holde øje med skibet. Svovlindholdet i luften over Danmark er sidenhen faldet markant (mere end 50 pct.) sammenlignet med tidligere år.
Søfartsstyrelsen udtager årligt cirka 150 olieprøver på skibe, der anløber danske havne. Hvis en olieprøve viser for højt svovlindhold, melder Miljøstyrelsen som udgangspunkt skibet til politiet.
Kilde: Miljøstyrelsen
Klar i mælet
Tilbage i 2018 var der massivt fokus på svovlforureningen fra skibsfarten, og hvorvidt rederierne rent faktisk brugte penge på at købe det dyrere, men svovlfattigere, brændstof, som fra 2015 var blevet lovpligtigt i farvandene omkring Danmark. Alternativt skulle skibet have installeret et scrubberanlæg til at udvaske svovl fra udstødningsgasserne, hvorved skibene fortsat kunne sejle på traditionel, tung bunkerolie.
Regeringen var i 2018 således klar i mælet, når det gjaldt behovet for at kontrollere skibene:
Der er i dag internationale krav til udledningen af NOx fra skibsmotorer og til svovlindholdet i skibsbrændstoffer, men ikke alle overholder kravene. Derfor vil regeringen fortsat prioritere en effektiv håndhævelse af svovlreglerne. Regeringen vil fortsætte med at overvåge og kontrollere skibes udledninger af svovl i de danske farvande.
Den helikopterbaserede kontrol med røggassen fra skibene omkring Danmark har hvert år afsløret en række skibe, der overtrådte grænseværdierne og dermed sendte for mange giftige partikler og gasarter ind over de danske kyster. Kontrollen har afdækket, at rederierne generelt overholder reglerne. Hvorvidt dette skyldes, at rederierne er klar over, at de risikerer at blive kontrolleret, når deres skibe nærmer sig danske kyster, vides selvsagt ikke.
