23948sdkhjf

Erstatning til søfolk fra Ghana

I januar 2021 blev deres arbejdsgiver idømt en millionbøde for grov åger, mens to ghanesiske søfolk selv måtte gå tomhændede fra retten i Holstebro.

Men nu har Reuben Kotei og Justice Numo begge fået 450.000 kroner i erstatning i en grov sag om udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft. Det skriver Fagbladet 3F.

Ghaneserne boede i en kahyt på et skib i Thyborøn Havn, hvor de bankede rust af i tre år, seks dage om ugen, 11 timer dagligt for 9.000 kroner om måneden – uden ferie. Skibsrederen blev oveni millionbøden idømt betinget fængselsstraf på halvandet år for åger af særlig grov beskaffenhed.

Sagen startede i 2017, hvor skibsrederen hentede de to ghanesiske sømænd til Danmark. Det skete, med løfte om at de skulle hente et skib, som bagefter skulle fiske ud fra Afrikas kyst.
Men i stedet kom de altså til at arbejde i over tre år med at reparere et skib og binde net på havnen i Thyborøn. De supplerede indtægten ved i fritiden at samle flasker på havnen for at klare sig.

Det har ikke været muligt at komme i kontakt med skibsrederen for en kommentar til forlig, som han har indgået med 3F Transport.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11