23948sdkhjf

Fusion: Hytek går sammen med Smede- & Maskinværkstedet

Hytek A/S overtog 1. oktober 2022 virksomheden Smede- & Maskinværkstedet i Frederikshavn og indehaver John Hermann Dejbjærg indgår samtidig i ejerkredsen af Hytek.

Det skriver Hytek i en pressemeddelelse.

- Fusionen med Smede- & Maskinværkstedet ligger helt i tråd med vores fremadrettede strategi, og både John og jeg glæder os til at føre fusionen og samarbejdet ud i livet - og dermed kunne tilbyde såvel eksisterende som nye kunder en endnu bredere vifte af kvalitetsløsninger til både den industrielle og maritime branche, siger hovedaktionær og direktør i Hytek, Johnny Hauberg.

Med i ledelsesteam

Hvor Hytek har ekspertviden i hydrauliske systemer, kommer Smede- & Maskinværkstedet og John Hermann Dejbjærg med stor erfaring i at tilbyde kunder alt i bearbejdning og kvalitetsfremstilling af mere industrielle emner i stål, rustfast stål, aluminium og andre metaller.

Ud over de industrielle emner har Smede- og Maskinværkstedet med beliggenheden i Frederikshavn og netværket derigennem også erfaring med løsninger til den maritime branche.

- John Hermann Dejbjærg vil fortsat varetage og løse de opgaver han er vant til at tilbyde sine kunder, blot via Hytek, hvor han vil indgå i vores lederstab af Projekt Managere, lyder det endvidere i pressemeddelelsen.

Smede- & Maskinværkstedets maskiner vil på sigt blive overflyttet og få plads i Hyteks projekterede nybygning på Knoten 7 Frederikshavn Havn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078