Valgdato flyttes på Færøerne
Et bredt flertal af partierne i Folketinget står nu bag en beslutning om at rykke folketingsvalget på Færøerne en dag frem, så færingerne skal til stemmeurnerne mandag den 31. oktober.
Færøernes lagmand, Bárður á Steig Nielsen, sendte fredag en officiel anmodning til den danske regering om at rykke valgdatoen, fordi den 1. november på Færøerne er en officiel mindedag for de færinger, der har mistet livet til havs.
Denne anmodning finder nu opbakning blandt følgende partier: Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Konservativt Folkeparti, Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Alternativet, Frie Grønne og de to færøske mandater i Folketinget.
Ændringen af valgdatoen på Færøerne berører ikke afviklingen af folketingsvalget i Danmark eller Grønland.
Valgdag er færøsk sørgedag for søfolk