23948sdkhjf

Ekspert advarer mod havnelukning i Næstved

Byrådet i Næstved Kommune diskuterer i øjeblikket fremtiden for byens havn - skal den flyttes, lukkes eller blive midt i byen

Det kan få katastrofale følger for Næstved, hvis byrådet bleslutter helt at skrotte byens erhvervshavn. Så skarp er meldingen fra sekretariatschef Jakob Svane fra Danske Shipping- og Havnevirksomheder under Dansk Industri. Det fortæller sn.dk.

Jakob Svane har beskæftiget sig med havne i 17 år og vurderer, at en lukning af erhvervshavnen i Næstved medfører en afvikling af byen.

- Husk på at flere af havnens virksomheder har lange og uopsigelige lejekontrakter med Næstved Havn. De vil selvfølgelig gøre, hvad de kan for at opnå så stor en kompensation som muligt, hvis de skal købes ud af havnen. Og jeg lover kommer efter jer med Planloven i hånden - og så kan I godt glemme alt om byudvikling på havnen i Næstved, fortalte han ifølge sn.dk på borgermøde i Næstved.

En mulig placering af en ny erhvervshavn er Ydernæs, men her er der i forvejen en marina, og området ligger tæt på naturområder, som lokale beboere ønsker at bevare. Dette har tidligere ført til at Ydernæs er blevet droppet som mulig placering af havnen, men Jakob Svane fra Danske Shipping- og Havnevirksomheder anbefalede forsamlingen at Ydernæs kom med i overvejelserne igen. Samme placering er også blevet anbefalet af havnens bestyrelse på trods af, at politikerne en gang har meldt dette forslag ude. Byrådet skal eventuelt behandle en indstilling senere på måneden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125