23948sdkhjf

MAN lancerer ny dual-fuel-motor på SMM

Der er masser af fuel-options i den nyeste firetakter fra Man Energy Solutions

Der er godt nyt til redere, der ønsker at reducere CO2-udslippet og stadig have en økonomisk fordelagtig firetaktsmotor. MAN Energy Solution har brugt marinemessen SMM i Hamborg til præsentere sin nyeste firetakts dualfuelmotor. Det drejer sig om et medlem af MAN 49/60-motorfamilien, der er i stand til at køre på LNG, diesel og HFO samt en række mere bæredygtige brændstoffer, herunder biobrændstofblandinger og syntetisk naturgas. MAN Energy Solutions oplyser, at fokus har været på at gøre motoren så effektiv som mulig, og derved reducere brændstofomkostningerne – både ved anvendelse af gas og diesel.

- Dual-fuel-motorer er billetten til den maritime energiomstilling. Når vi går ind i en ny æra med dekarbonisering, er 49/60DF et godt, nyt valg for fartøjsejere, der har ambitiøse emissionsreduktionsmål på deres dagsorden. I bund og grund giver det fuld brændstoffleksibilitet til operatører, som derefter kan vælge mellem de forskellige dekarboniseringsveje, der åbner sig, når nye brændstoffer kommer ind i marineindustrien, fortalte salgsdirektør Wayne Jones ved lanceringen af den nye motor.

Den nye motor er spækket med den nyeste teknologi inden for turboladere, brændstofindsprøjtning og automatisk forbrændingsregulering og MAN forventer motoren kan finde vej til krydstogt-, RoPax-, RoRo- og LNG-fartøjssegmenterne.

MAN Energy Solutions planlægger desuden at introducere en ren dieselmotor baseret på 49/60-platformen i 2023, som vil være eftermonteringsklar til at køre på methanol og LNG, hvis efterspørgslen skulle opstå på et senere tidspunkt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096