23948sdkhjf

18 personer anholdt ved demonstration mod havneudvidelse

Kort før kl. 14 mandag eftermiddag blev 18 personer anholdt i forbindelse med demonstration mod havneudvidelsen i Aarhus

Debatten om havneudvidelsen i Aarhus nåede nye højder mandag eftermiddag, hvor 18 personer blev anholdt i forbindelse med en demonstration mod udvidelsen af havnen. Det oplyser Østjyllands Politi og TV2 Østjylland.

Demonstranterne brugte blandt andet slagord som: "Når I smadrer vores verden, blokerer vi jeres!" i forbindelse med, at demonstranterne forsøgte at blokere indfaldsvejene til Aarhus Havn.

Ifølge Østjyllands Politi har demonstrationen ikke været anmeldt, hvorfor politiet greb ind, for at sikre, at trafikken kunne afvikles i området. Da demonstranterne ikke frivilligt ville forlade stedet, greb politiet til anholdelser.

Demonstrationen var en udløber af en såkaldt klimacamp arrangeret af en række organisationer, der ønsker at få sat fokus på klima og social retfærdighed.

- Gigantudvidelsen af Aarhus Havn er en kæmpe klimafælde, som baserer sig på fortsat overudnyttelse af jordens ressourcer og andre mennesker i navnet af økonomisk vækst, gemt bag et slør af falske teknologiske løsninger. Vi vil en ægte grøn og social retfærdig omstilling, hvor vi nedskalerer vores forbrug, ikke udvider. Derfor er vi en samlet bevægelse, der sætter foden ned i dag, siger Nicoline Petersen, som deltager i klimacampen, i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094