23948sdkhjf

Danske Rederier vil fremme diversiteten i dansk søfart med ny pris

Det skal anerkendes og udbredes, når rederierne gør en særlig indsats for diversitet i shippingbranchen

Derfor lancerer Danske Rederier en ny diversitetspris, hvor man allerede nu kan indstille rederier, der har gjort en ekstra indsats for at skabe diversitet i eller omkring branchen

Danske Rederiers Diversitetspris gives til et medlem af Danske Rederier eller Færgerederierne, som har gjort noget særligt for at skabe ny viden eller nye initiativer for at fremme diversitet i shippingbranchen, oplyser organisationen i en meddelelse om den nye pris.

- Vi har i flere år haft opmærksomhed på at fremme diversiteten i vores branche. Det sker ikke over natten, og der er mange udfordringer, men vi bliver ved med at fokusere på opgaven, for mangfoldighed og diversitet skal italesættes, hvis vi vil skabe forandring. Den nye pris skal ikke bare hylde et enkelt rederi, men også være med til at holde debatten om diversitet i gang og fortælle om alle de gode initiativer, der faktisk allerede tages i branchen, siger Anne Windfeldt Trolle i meddelelsen.

Der er udpeget en jury, der skal finde den bedste kandidat til prisen og der er opstillet en række kriterier, der kan spille ind i valget:

  • Skabt et nyt initiativ inden for diversitetsområdet ved aktivt at bruge ny viden inden for området.
  • Arbejdet aktivt for at fremme et diversitetsmindset hos medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere, som således fremstår som en god virksomhedsambassadør inden for diversitetsområdet.

Indstil allerede i dag

Det er de ansatte i shippingbranchen eller rederiernes samarbejdspartnere, som kan indstille til prisen gennem en motiveret ansøgning. Det er tilladt at indstille sin egen arbejdsplads, men indstilles et rederi flere gange, vil Danske Rederier vælge den indstilling, som går videre til juryen.

Den nye pris bliver også en slags tyvstart på september måned, som traditionen tro er Danske Rederiers Girl Power-måned.

Ønsker man at indstille et rederi skal det gøres gennem et indstillingsskema, som findes her.

Indstillinger skal modtages senest mandag den 20. september 2022, og vinderen annonceres ved udgangen af september.

Jury til Danske Rederiers Diversitetspris

  • Faglig leder hos SEA HEALTH AND WELFARE Torsten Mathias Augustsen
  • Direktør for Arbejdsmarked, Rekruttering og Uddannelse i Danske Rederier Anne Windfeldt Trolle
  • Head of Organisational Performance and Development, Welltec, Anja Rose
  • Associate Professor at Copenhagen Business School Dr. Poornima Luthra
  • CEO, Halcyon Recruitment and Founder, Diversity Study Group, Heidi Heseltine

Danske Rederier

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081