23948sdkhjf

Nu strejker 1.900 arbejdere i briternes største containerhavn

Havnearbejdere i Storbritanniens største containerhavn er søndag gået i strejke for første gang i 30 år. Mærsk omdirigerer

Omkring 1.900 medlemmer af fagforeningen Unite i Felixstowe i Suffolk er gået i strejke i otte dage i en strid om løn.

Strejken vil forårsage enorme forstyrrelser og vil generere massive chokbølger Bobby Morton, Unite

Unite oplyser, at medlemmerne har afvist et tilbud om lønstigning fra Felixstowe Dock and Railway Company på syv procent, fordi det er under inflationsraten.

- Strejken vil forårsage enorme forstyrrelser og vil generere massive chokbølger i hele Storbritanniens forsyningskæde, men denne tvist er helt virksomhedens egen skyld, siger Bobby Morton, Unites nationale chef for havne, til mediet Gcaptain.

Havnens talsmand Paul Davey forklarer i BBC, at tilbuddet, som også indeholder et kontantbeløb på 500 pund, repræsenterede en stigning på mellem 8,1 procent og 9,6 procent på et tidspunkt, hvor den gennemsnitlige lønstigning i landet er fem procent.

- Vi har en krympende økonomi, vi går ind i recession... Jeg synes, det er et meget rimeligt tilbud, siger Paul Davey til BBC.

48 pct. af landets containertrafik

Omkring 2.550 mennesker arbejder i havnen i Felixstowe. Det er landets travleste havn, der håndterer omkring 48 procent af Storbritanniens containertrafik.

De strejkende arbejdere omfatter kranførere, maskinførere og stevedorer, der læsser og losser skibe.

Mærsk har valgt at omdirigere tre anløb af havnen, mens andre anløb enten er rykket frem eller forsinket.

Der har tidligere været meldinger ude om mulige støtteaktioner i andre store havne som Liverpool.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.579