Minister: Danmark skal være maritim stormagt og bygge krigsskibe
Ruslands invasion af Ukraine har skabt en ny sikkerhedssituation i Europa, og det er derfor vigtigt, at Danmark kan forsvare sig selv i fremtiden.
Det gælder ikke mindst på det maritime område, og står det til forsvarsminister Morten Bødskov (S), skal Danmark fremover kunne bygge sine egne orlogsskibe - altså krigsskibe.
Det kan betyde investeringer for op mod 40 milliarder kroner i den danske flåde, og Bødskov har torsdag præsenteret et partnerskab, som skal se på, hvordan det kan lade sig gøre på dansk grund. Dansk erhvervsliv er blandt andet præsenteret i partnerskabet.
- Vi står i en alvorlig situation i Europa. Der er krig i Europa. Vi har lige været igennem en coronapandemi, og fælles for begge er, at det har skabt problemer for vores forsyningssikkerhed.
Ny stormagt
- Det går ikke, særligt i en tid med krig i Europa, at det danske forsvar har problemer med at få bygget skibe og andet materiel. Derfor tager vi fat nu og lancerer et partnerskab, så vi har grundlaget i Danmark for at kunne investere op mod 40 milliarder kroner i de næste lidt over 20 år i udskiftninger i store dele af vores flåde, siger Bødskov.
- Det kan betyde, at Danmark kan blive en ny stormagt for skibsbyggeri, siger han.
Bødskov kan ikke sige noget om, hvor mange skibe der skal produceres de næste 20 år. Men flere skibe vil blive forældede og skal udskiftes.
- Det er store dele af vores flåde. Det er vores patruljeskibe. Det er de skibe og mindre fartøjer, som har med vores kystredning at gøre. Det er de fartøjer, som Hjemmeværnet har. Det er vores inspektionsskibe og vores fregatter, som bliver ældre, så der er behov for at få dem udskiftet, siger ministeren.
Store investeringer
Partnerskabet har til opgave at se på, om dansk erhvervsliv kan håndtere investeringer i den størrelsesorden, som der er lagt op til.
Står det til Bødskov, så skal alle skibe bygges i Danmark. Og det kan betyde oprettelsen af flere skibsværfter.
- Vi har værftsindustri i Danmark, men det er også oplagt, at dette rummer muligheden for, at der skal bygges nyt på den front. Det er noget af det, dansk erhvervsliv skal tage stilling til, siger Bødskov.
Tidligere i år blev der indgået et såkaldt nationalt kompromis mellem regeringen, SF, De Radikale, Venstre og De Konservative om at styrke det danske forsvar. Det skete som direkte konsekvens af Ruslands invasion.
Det skal blandt andet medføre, at Danmark når et Nato-mål om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar i 2033. Det er blandt andet også herfra, at pengene til skibsbyggeriet skal komme.
Ifølge flådehistoriker Søren Nørby, adjunkt ved Institut for Strategi og Krigsstudier under Forsvarsakademiet, skal fokus rettes mod mere dansk tilstedeværelse i Østersøen fremover.
- Vi har en situation, hvor søværnet i mange år har kigget på, at vi skal ud og sejle på de store have langt væk hjemmefra. Men nu skal vi tilbage til Østersøen. Det kræver sandsynligvis nogle lidt andre skibe og flere af dem nok også.
- I øjeblikket har vi kun fem egentlige krigsskibe, og de er selvfølgelig super gode til det, de kan. Men de kan kun være et sted ad gangen. Det kunne godt være, at vi har brug for nogle flere.
- Hvis de skal sejle i Østersøen, så kan det godt være, at de ikke behøver at kunne sejle 9000 sømil, som fregatterne kan, siger Nørby.
