23948sdkhjf

Viking sælger brandslukning til alle Mærsk-containerskibe

Viking Life-Saving Equipment i Esbjerg har netop modtaget selskabets største ordre nogensinde på det brandslukningssystem, som de kalder Hydropen.

A.P. Møller - Mærsk har endnu en gang vist sit kompromisløse engagement Anders Nørgaard Lauridsen, Viking

A.P. Møller - Mærsk har besluttet at installere systemet på alle Mærsk-ejede containerskibe.

Mærsk har været med hele vejen fra udvikling til implementering, og det får anerkendende ord med på vejen fra Viking.

- Fra at have været involveret i de tidlige udviklingsfaser til fuld implementering af Hydropen-systemet, har A.P. Møller - Mærsk endnu en gang vist sit kompromisløse engagement i at gå ud over industristandarder, for at beskytte både sine besætninger og sine kunders last og aktiver, siger Vikings Senior Country Director, Anders Nørgaard Lauridsen, Baltic Sea i en pressemeddelelse.

Borer sig ind i container og sprøjter vand

Hydropen er unik i den forstand, at systemet udelukkende drives af vandtryk gennem en påsat dæksbrandslange. Når vandtrykket aktiveres, vil en turbine drive en boreenhed, indtil den trænger ind i containeren, hvorefter systemet sprøjter vand ind for at slukke ilden direkte ved kilden, forklarer Viking i meddelelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079