23948sdkhjf

Afgået havnedirektør starter nyt job

Nils Skelund forlod i foråret sin direktørstilling i Hanstholm Havn. I dag starter han nyt job

Sidst på foråret sagde daværende direktør i Hanstholm Havn Nils Skelund sit job op

I dag, mandag, starter han nyt arbejde - denne gang på Fyn. 

Nils Skelund skal herfra bestride stillingen som direktør for ETKerteminde, der er en organisation, der varetager erhverv og turisme i Kerteminde.

Det oplyser ETKerteminde i en pressemeddelelse.

- Med Nils Skeby fandt vi en spændende profil, som med en perlerække af opsparede erhvervserfaringer, kan fungere som vores ansigt udadtil, når det kommer til ETKerteminde som vigtigt bindeled mellem Kerteminde Kommune og erhvervs- og turismedelen. Nils har stået i spidsen for mange typer organisationer og har betydelig erfaring i at arbejde i det krydsfelt af myndighedsberøring, som mange virksomheder oplever i hverdagen”, siger bestyrelsesmedlem Henrik Madsen (C).

Og Skeby glæder sig til i at komme i gang med arbejdet.

- Vi skal have Kerteminde Kommune op på positivsiden af de tilfredshedsundersøgelser hvor der i øjeblikket scores bundplaceringer. Det gør vi ikke over en nat, det kræver først og fremmest en fælles indsats mellem ETKerteminde, erhvervslivet i Kerteminde Kommune, men også vores myndigheder og administration skal fortsat være med på den rejse, udtaler Nils Skeby.

Nils Skeby kom til Hanstholm Havn i 2020 og sad i direktørstillingen i knap 2 år. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062