23948sdkhjf

Eimskip skal håndtere Royal Arctic Lines gods på havnen i Aarhus

Royal Arctic Line har indgået en aftale med Eimskip Denmark om håndtering af stykgods på deres pakhusfaciliteter i Aarhus

Efter endt afsøgning af markedet har Royal Arctic Lines valg af samarbejdspartner i den nye danske base faldet på Eimskip Denmark, som allerede i dag driver pakhusfacilitet på Aarhus Havn for deres egne services til og fra Færøerne og Island. 

Det skriver Royal Arctic Line på sit nyhedsite på nettet.

- Eimskip har stor ekspertise i at håndtere den samme type gods som Royal Arctic Lines kunder sender mellem Danmark og Grønland, og vi ser frem til samarbejdet om håndtering af stykgods i Danmark, siger Ivalu Kleist COO i Royal Arctic Line.

- Vi ser frem til samarbejdet med Royal Arctic Line omkring modtagelse og pakning af alle tør- og stykgodsforsendelser til og fra Grønland. Opgaven er en naturlig udvidelse af vores mangeårige Nordatlantiske ekspertise indenfor godshåndtering udført med optimal beliggenhed direkte på Aarhus Havn af medarbejdere med høj anciennitet, som er en afgørende faktor for en tilstrækkelig og fleksibel kapacitet udtaler Jesper Sandahl, Managing Director, Eimskip Denmark.

Ind- og udlevering af stykgods har hidtil været håndteret på Royal Arctic Lines egne faciliteter i Aalborg, men med udgangen af juni måned vil Royal Arctic Line ikke længere anløbe Aalborg i rutefart, derfor flyttes stykgodshåndteringen i lighed med andre godstyper til Århus havn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11