23948sdkhjf

Tidligere rederiboss skal rådgive pr-bureau

Tidligere topchef hos Scandlines, Søren Poulsgaard Jensen, indtræder i advisory boardet hos pr-bureauet Ehrenberg Sørensen Kommunikation, som han selv benyttede sig af i sin tid hos rederiet, han efter ti år forlod i september.

Men nu skifter rollerne, så han skal rådgive bureauet frem for selv at modtage rådgivning.

- Efter jeg forlod Scandlines sidste efterår, har jeg taget mig tid til at nulstille og vurdere forskellige muligheder for, hvordan jeg bedst kan bringe min ekspertise og energi i spil. Jeg har arbejdet med Ehrenberg Sørensen Kommunikation i min tid hos Scandlines og har altid værdsat deres tilgang til rådgivning. Så da de henvendte sig til mig
angående en plads i deres advisory board, tøvede jeg ikke, siger Søren Poulsgaard Jensen i en meddelelse.

I bureauets advisory board vil Søren Poulsgaard Jensen slutte sig til Anne-Sophie Hottiaux, Europæisk Direktør for det globale kommunikationsbureau Sopexa, samt Joakim Ollén, der blandt andet er CEO for det svenske ejendomsselskab KunskapsPorten foruden Magnus Ehrenberg, der er stifter og formand.

- Søren Poulsgaard Jensen tilfører en unik strategisk og kommerciel viden, som vil skærpe vores profil yderligere og tilføje indsigt til gavn for bureauet og vores kunder, siger Allan Sonne Sørensen, CEO for Ehrenberg Sørensen Kommunikation, der har kontorer i København, Malmø, Stockholm og Hamborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078