23948sdkhjf

'Madrid Bridge': 60 containere havnede i havet

Rederiet One, der står for sejladsen med det japanske skib 'Madrid Bridge', oplyser, at omkring 60 containere er røget overbord.

I sidste uge kunne rederiet One oplyse, at de havde haft et kollaps i en stabel containere ombord på det japanske skib 'Madrid Bridge'. På daværende tidspunkt var der ingen oplysninger, om containerne var røget overbord, men nu oplyser selskabet i en meddelelse, at omkring 60 containere er havnet i havet, og ca 80 containere er beskadiget ombord på 'Madrid Bridge'. Selskabet oplyser, at tallene kan ændres, eftersom undersøgelserne af havariet stadig står på. Oprindeligt havde 'Madrid Bridge' kurs mod New York, men efter uheldet har selskabet besluttet at gå i havn i Charleston på den amerikanske østkyst. Her vil selskabet foretage en nøjere inspektion af skaderne på skibet og få losset de beskadigede containere, oplyser selskabet.

Læs også: Containeruheld rammer japansk skib i Atlanten

Det er stadig uklart, hvad der fik skibet til at miste de mange containere, og spekulationerne har blandt andet gået på, at dårligt vejr kunne være årsagen, men det danske rådgivningsforma Vento Maritime har undersøgt vejrforholdene på det tidspunkt, hvor containerne formodes at være faldet overbord og ikke fundet vejrforhold, der skulle have væsentlig betydning for et skib på 'Madrid Bridges' størrelse.

Kilde: Pole Star

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093