23948sdkhjf

Massefyring i Nordjylland - 100 havnearbejdere mister jobbet

Royal Arctic Lines basishavnsaftale med Port of Aalborg udløber i 2022. Derfor meddelte Royal Arctic Line i går torsdag d. 9. december medarbejderne i Aalborg, at selskabet i januar 2022 påtænker at varsle afskedigelser i et større omfang i første halvår af 2022. 

Det drejer sig om ca. 100 medarbejdere på terminalen, i pakhuset og på værkstedet.

Det skriver det grønlandske rederi på sit nyhedssite på nettet.

De øvrige ca. 40 medarbejdere i Aalborg, der beskæftiger sig inden for kundeservice, IT, HR, økonomi, skibsdrift og salg er uafhængige af basishavnsaftalen og vil derfor ikke blive direkte berørt af aftalens udløb.

Så tidligt som muligt

- Det er altid beklageligt, når større forandringer rammer vores medarbejdere. Vi har valgt at informere om de påtænkte handlinger så tidligt som muligt. Dette i respekt for den usikkerhed som basishavnsaftalens udløb naturligt vil medføre, siger administrerende direktør i Royal Arctic Line, Verner Hammeken, og fortsætter:

- På den måde mener vi, at vi skaber de bedste betingelser for medarbejderne at kunne forberede sig til de forhandlinger vi påtænker at invitere til i starten af januar 2022.

Det er hensigten at al gods mellem Danmark og Grønland i fremtiden skal gå via Århus, der er Danmarks største containerterminal. Køle- og frysegods håndteres allerede via Århus, og det er hensigten at øvrige godstyper i løbet af 2022 også skal håndteres via Århus havn.

Tilpasning til muligheder

- I vores bestræbelser på at gøre det let at handle med hele Grønland, er der et behov for at vi løbende kan tilpasse os til de muligheder der opstår. Royal Arctic Lines nye sejladssystem gør, at vi nu anløber Danmark, Sverige, Færøerne og Island på ugentlig basis, hvilket giver flere ind- og udgangsporte for grønlandsk import og eksport, siger Verner Hammeken endvidere.

Transport af gods mellem Danmark og Grønland blev i 1972 flyttet til Aalborg, efter at Den Kongelige Grønlandske Handel blev oprettet i 1776, med besejling fra Københavns Havn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097