200.000 dollars: Dagsrate på containerskibe når nye højder
Græske Euroseas har ifølge mediet gCaptain indgået en rekordhøj charterkontrakt på det 2009-byggede panamax containerskib ’Synergy Oakland’ med en dagsrate på 200.000 dollars.
Charterkontrakten på det 4.250 TEU store skib er fra medio oktober og løber 60 dage frem med optioner på op til 85 dage.
Ifølge Euroseas er det ikke alene den højeste dagsrate, rederiet nogensinde har måtte betale, men formentligt også den højeste nogensinde i containerskibsfarten.