23948sdkhjf

Nordic Shipholding vil sælge sidste skibe

Strandede fusionsplaner igangsætter endelig afvikling af Nordic Shipholding

Nordic Shipholding meddeler i en selskabsmeddelelse, at de har indledt en proces frem imod en endelig afvikling af selskabet. 

Selskabet meddelte 30. juni, at det var i dialog med potentielle fusionspartnere, der skulle sikre en langsigtet finansiel overlevelse for Nordic Shipholding. Samtidigt blev det meddelt, at der også ville blive forberedt en kontrolleret salgsproces af selskabets resterende tre skibe i fald, at fusionsmulighederne ikke kunne realiseres.

Ifølge en selskabsmeddelelse fra i går har dialogen med mulige fusionspartnere ikke ført noget med sig. Derfor indledes nu, ifølge en aftale med selskabets kreditorer, en salgsproces af de resterende to produkt- og kemikalietankskibe samt et panamax-tankskib. 

Flere nedskrivninger

Grundet markedets volatilitet kan der komme på tale at fortage yderligere nedskrivninger af skibenes værdi i størrelsesordenen 4 til 5 mio. dollars i indeværende regnskabsår, oplyses det endvidere.

I 2020 måtte Nordic Shipholding notere et nettounderskud på 16,5 mio. dollars efter markante nedskrivninger på skibe. Egenkapitalen var ifølge det seneste årsregnskab, der blev udsendt i marts, på minus 8,5 mio. dollars.

Heri fremgik det også, at produkt- og kemikalietankskibet ’Nordic Hanne’ fra 2007 var blevet solgt til 7,9 mio. dollars. Nordic Shipholding har tre skibe tilbage, der nu skal afhændes; produkt- og kemikalietankskibet ’Nordic Agnetha’ fra 2009, produkt- og kemikalietankskibet ’Nordic Amy’ fra 2009 samt panamax-tankeren ’Nordic Anne’, ligeledes fra 2009. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109