Hvad er forskellen mellem gode og dårlige beslutninger? Eller forskellen mellem forandrende beslutninger versus status quo?

Svaret kan man finde ved at analysere lidt på de beslutninger, som de nordeuropæiske færgerederier har truffet - eller afholdt sig fra at træffe - i løbet af de seneste par årtier. Vi kan glæde os over, at vores hjemlige gigant, DFDS, på et tidligt tidspunkt traf en række modige, langtrækkende og rigtige beslutninger, der har skabt fundamentet for den solide virksomhedssucces, som vi ser i dag.

I forrige uge offentliggjorde DFDS regnskabet for årets første kvartal. Det tegnede billedet af et rederi, der står frygtindgydende stærkt. Megen af denne succes kan DFDS føre tilbage til en række vigtige beslutninger.

F.eks. beslutningen om at udvikle rederiet ud fra en præmis om, at passagertransport nok var et vigtigt forretningsområde her og nu, men ikke desto mindre et forretningsområde, der ville miste pusten fremadrettet.

Ikke et forretningsben, man kunne bygge fremtidig vækst på. Godstransport skulle ifølge DFDS-analysen gradvist gøres til det dominerende aktivitetsområde. Tjek bare historien: For et par årtier siden drev DFDS et fintmasket net af passagerruter, hvoraf kun en brøkdel eksisterer i dag. Der var ruter til UK fra hhv. Danmark, Sverige, Holland og Tyskland. Den eneste af alle disse ruter, som fortsat eksisterer, er ruten fra Holland til England i form af ruten Ijmuiden-Newcastle.

DFDS og og enkelte andre er de fremmeste eksempler på dette rederifaglige klarsyn, som konkurrenter som Stena Line og P&O Ferries ikke har gennemført lige så konsekvent.

Det ærgrer de sig nok over i dag.

Kloge, gennemtænkte og fremsynede beslutninger omkring virksomhedsstrategi er et adelsmærke for den danske rederibranche.