Minister i samråd om de 28 illegale søfolk ved Femern
Transportminister Benny Engelbrecht (S) var tosdag indkaldt til samråd om de 28 russiske søfolk, der blev anholdt for at have arbejdet ulovligt på Femern-byggeriet. Det skriver TV2 Øst.
Der var ikke ligefrem begrestring at spore at spore på denne forårsdag omkring sagen med en statslig arbejdsplads, der angiveligt har haft illegale arbejdere.
Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Christian Juhl sagde bl.a. følgende i sin indledende tale til samrådet, skriver mediet:
- Jeg synes, det nærmer sig det skandaløse og er ganske uacceptabelt, at en statslig virksomhed som Femern A/S ikke har bedre styr på det her.
Sagen kort
Sagen handler helt konkret om 28 russiske søfolk, der i marts blev udvist af Danmark, fordi de angiveligt har arbejdet uden en arbejdstilladelse.
Sømændene var ansat under Fehmarn Belt Contractors (FBC), en af hovedentreprenørerne på Femern-byggeriet – et offentligt byggeprojekt til 53 milliarder kroner.
Her havde de arbejdet i fire måneder, før politiet og Styrelsen for International Rekruttering og Integration i en storstilet aktion anholdt og sigtede de 28 russere for illegalt arbejde i Danmark.
Sagen fik transportminister Benny Engelbrecht til at bede Femern A/S, det offentlige selskab bag byggeriet, om at komme med en redegørelse.
Her stod det klart, at Femern A/S allerede i februar var advaret om, at de 28 russiske sømænd med stor sandsynlighed arbejdede ulovligt på projektet. Alligevel valgte ledelsen i Femern A/S at lade de 28 søfolk fortsætte deres arbejde.
Entreprenør kræver erstatning
TV2 Øst skriver, at FBC ifølge redegørelsen vil starte en erstatningssag mod Femern A/S.
- Jeg kan forstå, at der er rejst juridisk tvivl om, hvorvidt loven faktisk er blevet brudt, så derfor vil jeg ikke forholde mig til det konkret. Det må være op til domstolene, siger Benny Engelbrecht til TV2 Øst.
Han blev ifølge mediet til samrådet spurgt ind til, om det får nogen konsekvenser for bygherren eller hovedentreprenøren, at politiet og Udlændingestyrelsen har vurderet, at der er brugt ulovlig arbejdskraft:
- Jeg kan forstå, at der er rejst juridisk tvivl om, hvorvidt loven faktisk er blevet brudt, så derfor vil jeg ikke forholde mig til det konkret. Det må være op til domstolene, siger Benny Engelbrecht til TV2 Øst.