23948sdkhjf

DFDS henter skib i Østersøen til genstart af kontinent-rute fra Sheerness

DFDS har valgt skib til rederiets nye kanal-rute mellem Calais i Frankrig og Sheerness ved Thames-flodens sydlige munding mod Nordsøen. Ruten har fokus på uledsagede trailere, hvorfor den skal betjenes af et rent ro/ro-skib. Det bliver ifølge DFDS ’Gothia Seaways’ med knapt 2.500 lanemeter og med plads op til 165 trailere, når ruten lægger fra land 1. juni i år.

Ekspansionen af rutenettet til og fra UK sker ifølge DFDS som respons på et stigende kapacitetsbehov i markedet for transport af uledsagede trailere.

- Vi er virkelig glade for at kunne udvide vores ekstensive rutenetværk med en ny uledsaget trailer-service. Sheerness profiterer af at have en fremragende vejforbindelse til M25-ringen, der gør havnen ideel for trailerfragt til London og the Midlands, forklarer Wayne Bullen, Freight Sales Director for DFDS’ UK-marked i rederiets interne nyhedsbrev.

Sidst der var fast ro/ro-rute-forbindelse ud fra Sheerness til kontinentet var tilbage i 1994, hvor daværende Olau Line nedlagde deres færgerute til Vlissingen i Holland.

DFDS overtog ’Gothia Seaways’ og dets søsterskib ’Belgia Seaways’ fra hollandske Wangenborg Shipping i 2019. Købet skete i forbindelse med indgåelsen af en transportaftale med Stora Enso om transport af papir- og kartonprodukter mellem Gøteborg og Zeebrügge.

Begge skibe var i forvejen beskæftiget i netop denne trade på ruten for Svenska Orient Linien, da DFDS købte dem for samlet 270 mio. kr.

Aktuelt sejler de to skibe på DFDS’ rute mellem Fredericia – København og Klaipeda under litauisk flag.

Læs mere om: DFDS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142