DP World i tilbagegang
Koncernen DP World, der ejer det danske rederi Unifeeder, endte 2020 med et lavere overskud end i 2019. Dog steg omsætningen i 2020, viser nyt regnskab.
I 2020 var DP Worlds omsætning 8,5 mia. dollar og var steget sammenlignet med 2019, hvor omsætningen var 7,7 mia. dollar.
Dog faldt nettooverskuddet fra 1,3 mia. dollar i 2019 til 980 mio. dollar i 2020, viser regnskabet.
Men selskabets bestyrelsesformand, Sultan Ahmed bin Sulayem, kalder resultatet "bedre end forventet" i et coronapræge år.
- Vi har fortsat med at gøre fremskridt med vores strategi for at muliggøre handel og levere en integreret forsyningskædeløsning til lastejern3. Vi har fokuseret vores indsats på digitalisering af logistik og udviklet løsninger til flere vertikaler. Vi er glade for at kunne konstatere, at lastejere har reageret positivt,og vi leverer nu effektive løsninger til vores kunder, som lover godt for fremtiden, siger bestyrelsesformanden.