23948sdkhjf

Efter urolig periode - her er Danske Lodsers nye formand

Organisationen Danske Lodser har konsolideret sig med en ny bestyrelse efter de tumultagtige tilstande i 2020, hvor næsten hele den daværende bestyrelse blev ekskluderet.

De ekskluderede bestyrelsesmedlemmer har siden fortsat aktiviteterne i Danish Maritime Pilots, der efterfølgende afholdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor man besluttede at ændre vedtægterne, så organsationen nu har status af fagforening.

Men Danske Lodser er fortsat dén organisation, der har plads i en række internationale fora for lodser.

Og nu har organisationen så sin nye bestyrelse på plads. Bestyrelsen, der er bredt repræsenteret på stort set alle lodserier, har allerede konstitueret sig, og den består af følgende lodsmedlemmer:

• Formand: Mikael Pedersen, DanPilot (foto).

• Næstformand: Klaus Glavind, Limfjord Pilot

• Bestyrelsesmedlem: Gert Bjerre, DanPilot

• Bestyrelsesmedlem: Morten Lauge Kjær, Aarhus Pilot

• Bestyrelsesmedlem: Dick Danielsen, Danish Pilot Service,

• En ledig plads til de mindre lodserier i fælleskab, når de tilsammen har fem ansatte aktive lodser

Danske Lodsers nye formand, Mikael Pedersen, har også en klar vision for foreningen.

- Vi vil være en forening for samtlige lodser i Danmark, uanset arbejdsgiver. Vi har netop forhandlet overenskomster og er flere steder 100 procent organiserede. Siden årsmødet har vi fået et nyt lodseri med, så vi ser meget lyst på fremtiden for Danske Lodser, siger Mikael Pedersen.

Hører til Lederne

Det er også vigtigt for den nye formand at understrege, at Danske Lodser er en professionel forening under Lederne Søfart, samt en, som samarbejdspartnere kan trække på, og som er et politisk organ.

Bestyrelsen melder sig klar til arbejde:

- Der er rigeligt at tage fat på, så vi har fordelt opgaverne ud på nogle udvalg, så nu er det bare at gå i gang, siger Mikael Pedersen.

Danske Lodser er også den lodsforening i Danmark, der har medlemskabet af både IMPA, EMPA samt Nordiske Lodsorganisationer.

Foreningen understreger, at alle lodser er velkomne, også de, der tidligere har meldt sig ud.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094