23948sdkhjf

Dansk værft skal skrotte kæmpeskib

MARS i Frederikshavn skal ophugge et stort FPSO-skib, og så meget som muligt fra skibet skal genanvendes.

Et kæmpeskib af typen FPSO fra det britiske rederi Teekay Petrojarl Floating Production UK er på vej til Frederikshavn for at blive demonteret i bidder og genanvendt så meget, som det er muligt.

Skibet ’Petrojarl Banff’ skal efter 21 års tjeneste i Nordsøen pilles fra hinanden på en miljømæssig forsvarlig måde, så dele kan komme til nytte andre steder.

Kontrakten til MARS inkluderer klargøring, demontering og grøn genbrug af enheden.

Vigtig signal for MARS

FPSO’en (Floating Production Storage and Offloading vessel) forventes at ankomme til Frederikshavn i marts, fortæller Kim Thygesen, der er direktør for MARS Europe (Modern American Recycling Service).

- Vi er glade for, at Teekay vælger at genbruge Petrojarl Banff FPSO på en miljøvenlig måde på vores faciliteter på havnen i Frederikshavn og på den måde bidrage til at stimulere væksten i den 'cirkulære økonomi', siger Kim Thygesen.

Han fremhæver, at denne kontrakt er et vigtigt signal om, at MARS kan håndtere komplekse genbrugsprojekter, som en FPSO er.

Kæmpeskibet er siden september år midlertidigt fortøjet i Kishorn Port på Skotlands vestkyst.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078