23948sdkhjf

Industri og fagbevægelse i kamp for grønne job

Efter den politiske aftale i sidste uge om at stoppe olieeventyret i 2050, går industri og fagbevægelse i Esbjerg nu sammen om at skaffe nye grønne arbejdspladser, når de sorte job forsvinder.

Parterne har udsendt en fælleserklæring, som dels skal sikre de mange nye arbejdspladser i Esbjerg, dels sender et signal til omverdenen.

Uddannelse skaber job

I erklæringen ”Vi står sammen om Esbjerg Kommune – fælleserklæring skal sikre arbejdspladser og Esbjerg kommune på verdenskortet” lyder det, at Esbjerg er stedet, der kan levere havvind-løsninger effektivt og dygtigt, samt at hele verden kommer til at satse mere på havvind, og Esbjerg skal være en nøglespiller.

Det kræver veluddannet mandskab og smidige løsninger, og det er virksomheder og fagbevægelsen i Esbjerg gået sammen om at sikre:

- Hvis Esbjerg skal være førstevalg i havvind, skal vi kunne levere den bedst uddannede arbejdskraft, udtaler direktør Henrik Hansen i virksomheden ALL NRG i meddelelsen.

Han suppleres af Jakob Lykke, der som formand i 3F Transport Esbjerg, der er en af initiativtagerne bag fælleserklæringen.

- Vi kan forudse en grøn fremtid, hvor havvind spiller en betydelig rolle. Til dette skal der uddannes rigtigt mange dygtige mennesker til at producere, installere og servicere havvindmøller. Her har vi været med fra den først store havvindpark blev opstillet i Nordsøen, og vi skal derfor også være helt med fremme i de næste mange årtier, siger Jakob Lykke.

Esbjerg tæt på aftale

Havnedirektør Dennis Jul Pedersen, vurderer ifølge avisen JydskeVestkysen , at han er tæt på at kunne lande en aftale, der sikrer den eftertragtede produktion af de store hovedkomponenter til vindmølleindustrien - en produktion, der potentielt kan blive begyndelsen på et arbejdskraftbehov på flere tusinde personer.

- Det er et stærkt signal, der hermed sendes fra kommune, virksomheder, fagforeninger og uddannelsesinstitutioner, og en stor fordel i forhold til at skabe yderligere aktivitet på Esbjerg Havn, siger havnedirektøren til avisen.

Her er parterne bag: 

Bag fælleserklæringen om arbejdskraft til den grønne omstilling står: Dansk Metal Vest – Blik- og Rør Kreds Sydjylland-Fyn – Dansk El-forbund – FH – 3F Esbjerg Transport – 3F Esbjerg – ALL NRG – Muehlhan A/S Esbjerg - Scandinavian Auto Logistics A/S - Blue Water Shipping A/S - NorSea Denmark – Shoreline - JutlandiaTerminal A/S - Esvagt A/S - TS Tech A/S og AOF Center Sydjylland, World Marine Offshore A/S og Polytech A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079