23948sdkhjf

Ny eksportpakke kan komme shipping tilgode

Usikkerheden omkring eksportmarkederne og danske eksportvirksomheders afsætningsmuligheder har fået regeringen til at afsætte en eksportpakke for at dæmme op for konsekvenserne af coronakrisen.

Ifølge Danske Rederier er Eksportpakken på 500 mio. kroner årligt fra 2021-2023. Midlerne skal være med til at hjælpe danske virksomheder gennem corona-krisen.

- Konsekvenserne af covid-19 ser ikke ud til at være væk ved årsskiftet, og derfor er det fornuftigt at fortsætte med at understøtte dansk eksport, så vi står med det bedst mulige udgangspunkt både nu og efter krisen, siger viceadm. direktør i Danske Rederier, Jacob K. Clasen, i en pressemeddelelse.

Han fortæller, at der især er tre områder, som rederiernes øjne er rettet mod.

- For os handler det især en fortsat indsats, der gør det muligt at skifte besætning på skibene. Et fokus på investeringer i grønne løsninger, som skal være med til at forme fremtidens skibsfart. Og prioritering af midler til ambassaderne, som er med til at løse de løbende problemstillinger, der opstår under krisen, siger han. 

Læs også: Ny aftale om eksport-genstart har maritime ambitioner

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111