Bill Gates går ind i atomdrevet skibsfart
Grundlæggeren af softwaregiganten Microsoft, Bill Gates, går nu ind i udviklingen af atomdrevet fremdrift til blandt andet skibe.
Det sker sammen med blandt andre Mikal Bøe, der står i spidsen for det britiske selskab Core Power.
Sammen vil det nye hold udvikle en reaktor med smeltet salt – på engelsk kaldet molten salt reactor eller blot forkortet til MSR. Der er allerede søgt om tilladelse hos det amerikanske energyministerium til at lave en prototype, der skal bevise, at konceptet med atomgenerator i en størrelse, der gør den anveldelig kommercielt, har gang på jord.
I en pressemeddelelse henviser Core Power til, at op mod 60.000 skibe i løbet af de kommende årtier skal over på brændstof, der ikke er baseret på fossile kilder.
- For transportsektoren og industrien kan MSR blive transformerende, eftersom vi stiler mod at opføre teknologi i passende skala og opnå bred accept af moderne og pålidelig atomkraft, siger Mikal Bøe i pressemeddelelsen.
Ifølge Core Power vil reaktorerne både kunne bruges som energikilde i produktionen af grøn energi til mindre skibe, og som direkte energikilde på større skibe.
Bill Gates' engagement i atomkraft sker igennem multimilliardærens selskab Terrapower.
Som Søfart tidligere har skrevet, er flere danske interessenter åbne over for, at atomkraft i moderne form kan blive en realitet i handelsflåden.
Læs mere: Uundgåeligt eller urealistisk - Her er danske søfartseksperters vurdering af A-kraft