23948sdkhjf

VIDEO: Dansk-designet forskningsskib blokerede Donau

Det gik ikke helt efter planen, da Australiens nye isbrydende forskningsskib 'Nuyina' påbegyndte sin rejse fra Damens Galati-værft i Rumænien til Holland.

Skibet, som Søfart tidligere har beskrevet i detaljer, er endnu ikke færdigbygget, og må derfor gennemføre den 6800 km lange rute på slæb. Som det fremgår af videoen herunder, gik det dog galt allerede inden, skibet var nået ud i Sortehavet.

Ifølge Nauticus Live skete der dog kun overfladiske skader på forskningsskibet, der har en kontraktsum på 529 mio. australske dollar, svarende til 2,4 mia. kroner. De australske aftagere tager angiveligt episoden ganske roligt. 

- Det er en 16.300 ton tung isbryder med forstærket skrog bygget til at gå igennem havis, så selvom det er skibets første skramme, bliver det helt sikkert ikke den sidste, siger Rob Bryson fra Australian Antarctic Division ifølge Nauticus Live.

'Nuyina' kom angiveligt fri efter en time. Herefter fortsatte slæbet til Constanta ud til Sortehavet, hvor dykkere undersøgte skibet. 

Det er den danske skibsdesignvirksomhed Knud E. Hansen, der har slået stregerne og sammen med Damen Schelde foretaget de mange beregninger til ’Nuyina’, mens stålet er skåret og svejset på Damen Shipyards Galati i Rumænien.

Læs mere: Australiens nye dansk-designede forskningsskib sætter nye rekorder

Artiklen er en del af temaet VIDEO.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094