23948sdkhjf

Helikopter ramte skib under øvelse i Øresund

På Nordhavn i København måtte redningshelikopter nødlande efter uheld med civilt skib.

En redningshelikopter måtte fredag eftermiddag nødlande i Nordhavn i København, efter at den havde været involveret i et uheld under en øvelse.

Det oplyser Forsvarets Operationscenter.

Helikopterens rotorblade ramte et civilt skib, som deltog i øvelsen, der fandt sted cirka fire sømil fra land.

Ingen personer - hverken på skibet eller i helikopteren - er kommet til skade i forbindelse med uheldet, oplyser Forsvaret.

Fredag aften kan Forsvarets Operationscenter ikke udtale sig om, hvordan det gik til, at rotorbladene kom for tæt på skibet - eller om hvor skibet blev ramt.

Helikopteren kom oprindeligt fra lufthavnen i Tune, oplyser man.

Der var tale om en rutinemæssig øvelse. Redningshelikopter og skib øver en indsats, hvor helikopteren for eksempel skal evakuere en eller flere personer på skibet.

Fredag aften er det ikke afklaret, hvordan eller hvornår den beskadigede helikopter kan blive fjernet fra Nordhavn, oplyser Forsvarets Operationscenter.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095