23948sdkhjf

Brand har sat færge til Samsø ud af spillet

Søfartsstyrelsen skal tjekke "Prinsesse Isabella" efter brand i turbolader til en hovedmotor.

En brand opstod onsdag formiddag i færgen "Prinsesse Isabella", som sejler mellem Hou i Østjylland og Sælvig på Samsø.

Der var ikke fare for passagerer eller skib, da der opstod brand i en turbolader på en af skibets hovedmotorer, mens det var i fart, oplyser rederiet på sin hjemmeside.

Røgdykkere blev sat i sving, og der udviklede sig en del røg, som i øvrigt også kunne ses fra land.

Søfartsstyrelsen blev tilkaldt, og den normale drift er blevet indstillet.

Rederiet kan onsdag midt på dagen ikke give oplysninger om, hvornår færgen atter er klar til passagerer.

Samsø Rederi opfordrer passagerer til at tage den østlige rute, der sejler fra Ballen til Kalundborg.

Der indsættes en ekstra færge på denne rute klokken 21.05.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078