23948sdkhjf

Helsingør Havn brugte over 2,3 mio. kr. på mulig krydstogtkaj

Helsingør Havn, der er kommunalt ejet, brugte mere end 2,3 mio. kr. på at forberede en mulig krydstogt-kaj, står det i en årsrapport, skriver sn.dk.
Inden corona-krisen så det ud til at blive et rekordår for krydstogtsbranchen i Danmark og Helsingør var på tale som værende en god krydstogtslokation.

Havnebestyrelsen, der ifølge sn.dk er "identisk med kommunens Økonomiudvalg", har godkendt årsrapporten for 2019, hvori det fremgår, at der skulle bruges mange penge på projektet, skriver sn.dk.

Regnskabet for Helsingør Havn viser et underskud på 12.055 kroner mod et overskud på 1,8 mio. kr. i regnskabsåret før, skriver mediet.

Ifølge sn.dk er det især udgifterne til forundersøgelse af muligheder for anlægning af en krydstogt- og erhvervskaj på Forsea Ferries opmarchareal syd for havnen. Her er der blevet brugt 1.863.000 kr. til en forundersøgelse af projektet. "Derudover er der efterfølgende efter et ønske fra bestyrelsen blevet brugt yderligere 467.000 kroner på en såkaldt rentabilitetsundersøgelse," skriver sn.dk.

Ifølge sn.dk kunne krydstogttrafikken ikke finansiere anlægget af samt driften af krydstogtkajen "ligesom der kun var begrænset brug for en erhvervshavn i byen. Omvendt fremgik det, at Helsingør var en interessant krydstogtdestination. Med andre ord optræder der i regnskabet udgifter det i dag fuldstændig droppede projekt på 2.340.000 kroner. Nogle af udgifterne stammer fra tidligere år, men er blevet udgiftsført i det seneste regnskab," skriver sn.dk.

Den planlagte kaj skulle gå ca. 220 meter ud i havet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078