23948sdkhjf

Værftet i Fåborg vinder prestigeordre

Miljøskibene Sif og Frigg skal være driftsklare om et halvt år

Der er endelig blevet udpeget et værft, der skal ombygge de forkætrede miljøskibe 'Sif' og 'Frigg'. 

Dermed ser den lange og ulykkelige historie om Miljøstyrelsens nye undersøgelsesskibe endelig ud til at blive afsluttet. 

Faaborg Værft A/S tildeles opgaven med ombygning af miljøskibene Sif og Frigg, meddeler Miljøstyrelsen. Kontrakten ventes underskrevet 13. juli, og skibene skal være klar til drift i slutningen af året

Samlet set har Faaborg Værft A/S opnået den højeste score og afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hedder det. De modtagne tilbud er vurderet på grundlag af bedste forhold mellem pris og kvalitet vurderet ud fra bl.a. pris, vægt, kvalitet og ombygningstid.

"Udslagsgivende var i sidste ende blandt andet prisen for det vindende tilbud," skriver Miljøstyrelsen.


Genudbud skyldes advokatfejl
Der er tale om et udbud, der er gået om. Jobi Værft i Strandby vandt det i første omgang, men fejl hos kammeradvokaten om sikkerhedsstillelsens størrelse tvang Miljøstyrelsen til at aflyse licitationen midt i underskriftprocessen.  

Fejlen var et krav til det vindende værft om en bankgaranti i hele garantiperioden på den samlede byggesum, mens det normale ifølge Miljøstyrelsen er 5-10 pct.

Udbuddet blev relanceret som et EU-udbud den 2. marts.

I det nye udbud har Odense Maritime Technology rådgivet Miljøstyrelsen, og Kammeradvokaten har evalueret de indkomne tilbud. 

Miljøstyrelsen har tidligere bekræftet, at advokatselskabet Gorrissen Federspiel er hyret til at afgive en 'second opinion' om Kammeradvokatens udbuds- og kontraktmateriale.

Skagen, Strandby, Esbjerg og Assens tabte
I alt fem danske værfter bød på opgaven, herunder Jobi. De tre øvrige prækvalificerede var Assens Skibsværft, Esbjerg Shipyard og Karstensens Skibsværft i Skagen.

Efter ombygningen bliver de to tidligere offshoreskibe 20 meter lange og indrettes med beboelse og laboratoriefaciliteter til den to mand store besætning.

Sif og Frigg befinder sig i øjeblikket i Svendborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094