23948sdkhjf

DFDS laver ny forretningsenhed til passagerfærger

Manøvren resulterer i ny mand som chef for kanalen

Efter at corona-krisen førte til suspendering af DFDS' passagerruter på Oslo-København og Amsterdam-Newcastle, har rederiet besluttet sig for at gå tilbage til en tidligere forretningsstruktur.

Det skriver rederiet på sit interne nyhedssite

Baggrunden er, at det kommer til at kræve en leders udelte opmærksomhed at genopstarte både de to passagerdrevne ruter samt de tre ruter på Den Engelske Kanal, som foruden corona-krisen også skal håndtere brexit. Så nu opdeler DFDS den hidtidige forretningsenhed Short Routes & Passenger i to dele – Group Passenger og Channel. 

Ændringerne vil finde sted, når den hidtidige chef for den samlede forretningsenhed Kasper Moos flytter tilbage til Danmark til oktober. Kasper Moos efter fire år i Storbritannien. 

Kasper Moos bliver derefter chef for DFDS' passagerfærger. Samtidig overtager DFDS' nuværende chef for strategy & consulting Filip Hermann ansvaret for forretningen på kanalen og flytter til Whitfield med sin kone og barn. 

- Jeg er sikker på, at vi har fundet den bedste til at tager over efter Kasper, som har været en bemærkelsesværdig og effektiv leder af Channel og en rigtig god repræsentant for DFDS i Storbritannien, siger DFDS' direktør for færgedivisionen Peder Gellert og fortsætter:

- Jeg glæder mig meget til fortsat at arbejde sammen med Kasper om genopstarten af vores ruter Amsterdam-Newcastle og København-Oslo, lanceringen af Frederikshavn-Oslo og om at samle group passenger på det sidste stræk imod målet om at være en effektiv organisation for passageraktiviteter i hele netværket. 

Når Filip Hermann flytter til England, bliver Andreas Björnsson ny direktør for Strategy & Consulting. Før Andreas Björnsson kom til DFDS, var han konsulent ved McKinsey & Co.

Læs også: DFDS udelukker indenrigssejlads på Kattegat

Læs mere om: DFDS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094