23948sdkhjf

BAGSIDEN: Grønlandsfarten har altid været det rene eventyr

Skibsfarten mellem Danmark og Grønland fortsætter med at fascinere. Senest med anløbet af ’Takuma Arctica’ i Aarhus, hvorfra der nu er fast forbindelse til Island og Grønland. Grønlandsfarten er historisk set belagt med eventyr for danske søfolk
Det var en populær historie på www.sofart.dk , da vi kunne offentliggøre billederne af det første Royal Arctic Line-skib i Aarhus Havn i umindelige tider.

Det var RAL’s ’Takuma Arctica’, der i forrige uge anløb Aalborg som første havn på den nye rute, hvorefter det nybyggede skib anløb Aarhus. Derfra gik turen til Reykjavik, hvor der igennem Eimskips rutenetværk er forbindelser til blandt andet USA og Canada, inden ’Takuma Arctica’ fortsatte til Nuuk.

Ifølge RAL’s CEO, Verner Hammeken, var der tale om, at 246 års besejling af Grønland nu blev ændret.

Når samsejlingen er kommet helt op at køre, vil RAL og Eimskip i samarbejde tilbyde ugentlige besejlinger af Aarhus.

De maritime forbindelser mellem Danmark og Grønland går i sagens natur hundreder og atter hundreder år tilbage i tiden.

Mangen en dansk sømand har været på eventyr i grønlandsfarten, hvorfra der florerer masser af historier om isbjerg, isbjørne, hårdt vejr og godt kammeratskab.

Det 2.150 TEU store containerskib, ’Tukuma Arctica’, er Royal Arctic Lines største atlantskib. Det blev bygget hos Guangzhou Wenchong Shipyard i Kina.

Skibet gør Royal Arctic Line klar til tonnagemæssigt at gennemføre det planlagte samarbejde med islandske Eimskip. Et samarbejdet, rederiet forventer vil åbne op for markeder til og fra hele verden med ugentlige forbindelser til Grønland.











Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.93