Lad os tænke folkesundhed bredere end krydstogt
SYNSPUNKT: Det er måske ikke den bedste brug af pengene at investere i dyre landstrømsanlæg, som relativt få skibe kan bruge. Vi kan måske få mere sundhed for pengene ved at investere i andre projekter
2
Billeder
Aalborg Havn har haft stor fremgang med krydstogt i de seneste år. Her et pletskud fra før coronakrisen. Foto: Aalborg Havn
Gennem de senere år har krydstogtrederierne fået øjnene op for Aalborg som en attraktiv krydstogtdestination. Hvor krydstogtbesøg før 2015 var et sjældent syn, bød 2019 på hele 32 anløb fra krydstogtskibe, der bragte ca. 30.000 turister til byen.
Den positive turismeudvikling har dog også medført en debat om krydstogtskibenes miljøpåvirkning. En helt fair og relevant debat, som dog desværre ofte bliver unuanceret, da den reduceres til et spørgsmål om for og imod landstrømsanlæg. Udstødningsgasserne fra krydstogtskibene er ligesom udstødningsgasserne fra biler, fly og flere andre transportformer skadelige for folkesundheden. Men aalborgensernes sundhed bliver ikke forbedret mærkbart ved, at vi etablerer et landstrømsanlæg, da der kun er relativt få skibe, som har faciliteterne til at modtage landsstrøm, mens dem, der kan, kun har mulighed for at tilslutte sig i en begrænset periode.
Mere folkesundhed
Det er vores opfattelse, at vi kan få meget mere folkesundhed for de mellem 60 og 80 millioner kroner, som et landstrømsanlæg vil koste, ved at bruge dem mere fornuftigt. Eksempelvis har vi valgt at investere i en fabrik til virksomheden Blue World Technologies, der vil kunne producere drivlinjer uden skadelige emissioner til 50.000 biler om året. Og det er altså 50.000 biler, der potentielt kører på vejene hver eneste dag. Hvert år investerer vi også massivt i grøn udvikling, men de samme penge kan selvsagt ikke bruges to gange.
Forældet
Etableringen af et landstrømsanlæg, der i løbet af ganske få år kan vise sig at være forældet, vil derfor betyde færre penge til andre mere bæredygtige investeringer. Vil vi have mest grøn omstilling for pengene, kræver det fornuftige investeringer og ikke mindst samarbejde både i erhvervslivet og i samfundet generelt. Her er Miljø++, hvor virksomheder samarbejder om at skabe industrielle symbioser i Aalborg Øst, og netværket Green Ship of the Future, der fremmer anvendelsen og udviklingen af grøn teknologi inden for søfart, begge rigtig gode eksempler på tværfaglige samarbejder, der kan være med til at drive udviklingen.
Vi må alle acceptere, at der ikke er noget ’quickfix’ på skibenes miljøpåvirkning. Det kræver hårdt og målrettet arbejde i alle branchens led i forhold til at fastholde og accelerere disse års positive udvikling med skærpet regulering og ikke mindst udvikling af nye grønne teknologier. Teknologier, som vi i høj grad er leveringsdygtige i netop her i Aalborg.
