Regeringen vil oprette to energiøer inden 2030 i klimaudspil
Regeringen vil som det første land i verden oprette energiøer, som skal påbegynde en ny epoke i udbygningen af havvind, hvor man går fra enkeltstående havvindmølleparker til energiøer.
Det meddelte regeringen onsdag på et pressemøde, hvor finansminister Nicolai Wammen (S), klimaminister Dan Jørgensen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S) deltog.
Pressemødet handlede om første del af regeringens klimahandlingsplan. En del af planen går ud på at etablere to energiøer inden 2030. Den ene skal ligge i Nordsøen med 2 GW, men have plads til at udbygge til mindst 10 GW på sigt. Den anden skal ligge ved Bornholm og have forbindelse til Sjælland og Polen, ligeledes have en kapacitet på 2 GW. Desuden skal Bornholm gøres til en energiø, oplyser Finansministeriet og tilføjer, at de 4 GW er mere end dobbelt så meget, som er i drift på havene omkring Danmark i dag.
- Med etableringen af verdens to første energiøer tager vi hul på en helt ny epoke i det danske vindeventyr, siger Dan Jørgensen.
Regeringens udspil rummer også planer om at bruge den grønne strøm i den såkaldte power-to-x-teknologi, hvor strøm fra bæredygtige energikilder bliver omdannet til brint, som enten kan bruges direkte som brændstof eller omdannes til andre brændstoffer.
- Vi øger mængden af havvind massivt, og samtidig vil vi gøre det muligt at bruge den grønne strøm i tanken på lastbiler, fragtskibe og fly, siger Dan Jørgensen.
Færger på brint
I Rønne havn er der begejstring over planerne, hvor øen i Østersøen bliver udnævnt til en særlig energiø.
- Vi er rigtig glade for regeringens udspil om at gøre Bornholm til energiø. Det kan blive banebrydende. Der er ingen tvivl om, at Bornholm står særdeles godt rustet til at være energibranchens centrum i Øst, siger havnedirektør Thomas Bendtsen i en pressemeddelelse.
Han henviser til, at Rønne Havn har investeret massivt i nye faciliteter, der kan anvendes inden for offshore vind.
Thomas Bendtsen lægger desuden op til, at den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm, som i dag betjenes af Molslinjen, kan blive blandt de første, der gør brug af brint power-to-x-princippet.
- Jeg kan da godt se en mulighed for, at regeringen eksempelvis vælger – som en del af den samfundsbegrundende færgebetjening på Bornholm – at integrere de grønne power-to-x-løsninger til de færger, der betjener Bornholm og som er en vigtig del af den daglige forsyningsåre, siger han og fortsætter:
- Det vil uden tvivl få en stor og gavnlig effekt på miljøet. Hvis dette kunne kobles op på forskning- og testfaciliteter til videreudvikling og kvalificering af power to X- teknologierne, så kan Danmark for alvor blive first mover og bevare den grønne førertrøje.
Massiv kritik
Selvom regeringen hævder at have præsenteret en pakke, der både leverer CO2-reduktioner på kort sigt og lægger udviklingsspor ud til fremtidens klimaneutrale Danmark, har den mødt massiv kritik, fordi udspillet til første del af klimahandlingsplanen ikke indeholder en forhøjelse af CO2-afgifter.
Finansminister Nicolai Wammen henviser til, at Danmark er midt i en coronakrise, der har kostet mange tusind arbejdspladser.
- Vi står lige nu i en tid, hvor danske virksomheder kæmper for at holde hovedet oven vande. Så er det ikke det rette øjeblik at komme med CO2-afgifter og putte dem ned over dem, siger han.
Finansministeren siger, at regeringen er klar til senere at se på omlægninger af afgifterne. Men det bliver ingen revolution, siger han.
- Når vi på et tidspunkt skal se på en grøn skattereform, vil tanken ikke være, at det skal være en afgiftsstorm. Det vil være en omlægning af vores skatter og afgifter med henblik på at skabe et mere grønt samfund, siger han.
Klimarådets bud er, at en CO2-afgift skal op i omegnen af 1500 kroner per ton CO2. I dag er afgiften på cirka 170 kroner per ton.
Læs også: Indirekte elektrificering skal gøre deepsea-skibsfarten CO2-neutral
