23948sdkhjf

Karstensens forventer fald i 2020-omsætning

Efter et solidt 2019-resultat ser corona-udfordringer trods en god ordrebog ud til at reducere omsætningen hos Karstensens Skibsværft

Der er 16 nye fiskefartøjer til en samlet værdi af 2,5 mia. kroner i ordrebogen, og der er også udsigt til større ombygninger i reparationsafdelingen hos Karstensens Skibsværft. Alt i alt er der ifølge værftet selv et godt grundlag for fremtiden. Der er bare den der corona-krise. 

- Covid-pandemien påvirker både produktion, kunder og leverandører. Derfor forventes en reduceret omsætning i 2020. På trods af de vanskelige ydre omstændigheder er der stor opbakning fra medarbejderstab, leverandører og kunder til at få løst udfordringerne bedst muligt, skriver værftet i forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet for 2019.

Værftet skriver dog, at det ser positivt på 2020, og udgangspunktet må også siges at være fornuftigt. 2019 sluttede med et overskud på 31,5 mio. kroner, hvor året forinden gav et overskud på 18,5 mio. kroner.

- Vi har leveret et resultat, som vi er tilfredse med, og som i høj grad skyldes, at vi på grund af seneste udvidelser med eget skrogværft i Polen og KS Elektro kan tilbyde den samlede pakke til vores kunder i form af både design, nybygning og service på eftermarkedet, siger direktør Knud Degn Karstensen i en pressemeddelelse.

Undgår hjælpepakker 

Værftet i Skagen leverede fem nybygninger til henholdsvis Danmark, Norge og Shetland i løbet af året, og i Polen er produktionen ved at være oppe i gear, efter at skrogværftet blev startet op i slutningen af 2018. Fire leverede skrog blev det til i 2019 fra Gdynia, hvor staben af ansatte og underleverandører tæller næsten 500 medarbejdere. 

- Der bliver stadig brugt en del ressourcer på at få produktionen effektiviseret, men investeringen i egen skrogproduktionsfaciliteter har været afgørende for at fremtidssikre og udvikle skibsbygningsproduktionen og virksomhederne i Skagen, skriver Karstensens. 

Også KS Elektro med omtrent 100 ansatte leverede et resultat, som gruppen selv betegner som "godt". Som den eneste del af Karstensen-gruppen har Nuuk Værft haft lavere aktivitet i 2019, men resultatet bliver alligevel betegnet som fornuftigt. 

Læs også: Grønlandsk værft opruster maskiner og værktøj

Karstensen-gruppen understreger, at den forsøger at bidrage til samfundsøkonomien ved at opretholde produktionen og undlade at gøre brug af hjælpepakker.

Der budgetteres dog med et noget mindre overskud for 2020 end tidligere forventet, fremgår det af pressemeddelelsen. 

Karstensens Skibsværft A/S
mio. kr. 2019 2018
Nettoomsætning 1282,4

1209,1

Bruttofortjeneste 290,9 254,2
Driftsresultat 42,6 27,1
Resultat før skat 33,9 22,2
Årets resultat 31,6 18,5
Egenkapital 256,3 245,6
Antal ansatte 490 461
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203