23948sdkhjf

Cruise-rederier forlænger stilstand

Udsigten til at få de store krydstogtskibe tilbage på søen – med passagerer ombord, vel at mærke – er rykket længere ud i horisonten end først antaget. 

Hvor de tre store krydstogtrederier Carnival Corp., Norwegian Cruise Line og Royal Caribbean tidligere lod sig nøjes med at suspendere alle togter til og med april, bebuder Norwegians CEO Frank Del Rio nu, at de 27 skibe bliver ved kaj indtil 1. juli. 

- Vi tænker på hver og en af jer, og sammen vil vi vende tilbage til vores yndlingssted – havet, stærkere end nogensinde før, siger han ifølge Tradewinds

Carnivals skibe er foreløbigt lagt op indtil midten af maj, omend enkelte brands under koncernen allerede har suspenderet afgange længere ud i fremtiden. Det gælder for eksempel Cunard, der følger USA's forbud mod anløb fra passagerskibe, som indtil videre gælder til og med juli. 

Royal Caribbeans 62 skibe ligger indtil videre stille indtil engang i juni, og MSC Cruises  sejler ikke før tidligst 29. maj. Den seneste officielle udmelding fra tyske Aida Cruises, der er fra 8. april, lyder på suspendering indtil 31. maj.

Læs også: Omdiskuteret krydstogtskib i Fredericia skal til Hamborg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095